Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
men ved at indkjobe og sloife de faste Borge, som
havde gjort hendes Fader betydeligst Modstand eller
overhovedet kunde synes farlige, ved at forflytte Lehns-
mændene fra eet Slot til et andet, ved at» indlofe de
vigtigste Lehn, og endelig ved at bortgifte rige Amin-
-ger til Folk, hun kunde stole paa, samt vække Splid
mellem mægtige Familier, Qkkedes det hende at faae
en saa betydelig Overmagt, at al Modstand blev
unyttig og at den nys saa. stolte og trodsige Adel
aldeles bøiede sig for hendes Vælde. Hun saae sig
endogsaa istand til at forbyde Adelen i Nmejylland
at bygge "Fæster eller Barfred" (.Borge)1), og dette
kan vel ansees for det Øieblik, da den jydskeAdel
var fuldkommen ydmyget og trængt tilbage i de Skran-
ker, hun som indskrænket Dronning kunde forlange.
Denne Forordning af 1396, som ogsaa indeholder
andre vigtige Bestemmelser, blev ved Magt i næsten
hundrede Aar indtil Kong Hans’s Tid, og i denne
Mellemtid opfortes ingen Borge i Jylland,· hvorimod
de gamle efterhaanden for-faldt Deraf kan man da
forklare sig det Særsyn, at i Grevens Feide fra’ .
1534—35 næsten ikke een Herregaard i Jylland kunde
modstaae Bondernes Anfald.
At Dronningen ikke vilde skaane Limbekkerne
have vi alt hort,— men mod en saa mægtig Mand
somj Henneke kunde det aldrig falde hende ind at
1) lbel pas. 605. For Oetue og Skaaue er mig
ikke bekjendt, at der har existeret en saadan Lov, etBeviis
for, at den det-værende Adel ikke var Dronningen nær «
saa frygtelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
