Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
nen tog Deel. Uagtet Slægtens Anseelse alt havde
faaet et alvorligt Knæk, var det dog først denne,
Claus Limbek, som gav den sit Banesaar. Dog
var dette ikke en Følge af Dronningens Lyst til at
svække dens Magt, thi for Danmark var den ikke
mere ;frygtelig, men af Omstændighederne og Mar-
grethes større Planer, der nu gik videre end til at
stække Vingerne paa en adelig Slægt. Om Henneke
Limbek er der iøvrigt ikke stort mere at sige: han
forekommer endnu kun eengang i Historien, og det
er sda han faldt; men for at Læserne kunne forstaae
denne Begivenhed, bliver det nødvendigt at skildre
den i dens Heelhed.
Det vil formodentlig være - de Fleste af mine
Læsere bekjendt, at Dithmarskerne fra 1227, da
Valdemar Seierved deres Forræderie tabte Slaget
ved Bornhovede, indtil 1559 nøde en fuldkommen
Frihed, som de med en mageløs Tapperhed og Stand-
haftighed forsvarede mod de omboende Fyrster, der
havde megen Lyst til det rige Land. Da Forfatnim
gen var reen democratisk, taalte hver Enkelt kun saare
nødig nogensomhelst Indskrænkning i sin Frihed, om
han end mindre gjerne røvede og ’plyndrede i selve
Landet, hvor han kunde vente sig en hurtig Gjengjæl-
delse. Derimod øvede Landets stridbare Sønner«i
fuldeste Maal deres Kræfter paa alle Naboerne, som
uafladelig bleve drillede og angrebne baade til Lands
og til Vands. At klage herover nyttede Intet, thi
Landets Forstandere kunde med den beste Villie ikke
afhjcelpe dette Uvæsen, og at tage sig selv til Rette,
at afstraffe Røverne og Morderne, som bleve grebne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
