Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
» gien gav sig i Aaret 1785 under rnssisi Skvts og
blev 1799 efter Persernes frugteslose Forsøg paa at
tage det tilbage formelig forenet med Rusland, saa
det allerede derfor maatte vaere vigtigt for dette Rige,
over Kankasus at aabne sig en umiddelbar Forbindelse
med denne Provinds, da Soveien over det kaspiste Hav
et farlig, og Landveien langs Havet over Derbent vilde
medføre en betydelig Omvei, ligesom den dog heller
ikke kunde være sikker, saalænge Bjergbeboerne ikke vare
undertvungne. Vel blev i Aaret 1785 en Vei anlagt
gjennem Bjergene af Paul potemkin, en Slagming
af den bekjendte erst potemkin, og til dens Vestin-
telse Fcestningen Vladikavkas (Kaukasus’s Betvinger)
« bygget, men dette har ikke fort til det haabede Resul-
tat, saa at man ikke kan passere den uden meget
betydelig Militair Eskorte, slet ikke at tale om de
- Hindringer, Naturen ved Gletschere og Laviner lægger
i Veien. Overhovedet synes Nuslands Stilling til
Bjergsolkene ikke at have forbedret sig væsenlig siden
Catharina den LMS Tid, da bestandig den samme
Krigstilstand vedvarer paa den sydlige Side af Mill-
tairlinien,—og man endnu ikke er istand til at afholde
de fjendtlige Stammer fra undertiden at bryde ind
over Grændserne. Øst for Kaukasus kjæmpede Lesghier
og Tschetschenzer tappert imod Misserne i disses Krige
med Perserne, og 1812 vovede endog Lesghierne ved
Manavi at angribe en russifk Armee paa 8000 Mand,
hvoraf den sterste Deel blev nedsablet. J Freden til
Gnlistan 1813 afstod vel Persien foruden Provindserne
Svd for Kaukasus al sin Rettighed over Landene mel-
lem det kaspiste og sorte Hav, men ligesaalidt som
paa de bestemte Foreningspunkter. ligesom Colonisterne dewed under-
rettes om den truende Fare. J nogen Afstand bag disse Vagtposter
ligge Stanitzckerne eller de befaestede Kosakdver og længere tilbage
igjen de indvandrede Colonisters og de underkastede Stammers Lands-
byer. Alle disse Foranstaltninger tyde hen paa den Frygt, man har
for Tscherkessernes og andre Biergstamniers Indfald, og da de endnu
den Dag i Dag blive vedligeholdte paa samme Maade, behoves der
intet klarere Beviis for at Bjergenes Beboere endnu ikke ere betvungne.
14·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
