Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
vistnok er langt celdre1); og ·hvad der isar maa
have hævet Udsigten, paa Bjerget foran os, hvor
vort Øie nu stødes ved Synet as en Bygning,
som har langt mere Lighed med et chinesisk eller
jaansk Lysthuusz end med en christelig Kirke, der
laae en anselig Korskirke med et mægtigt Spiir, og
paa Banken tæt derved en stor velbescestet Konge- ·
gaard, som med sine svare, msrkerode Mure maa
have asgivet et herligt Skue paa den høie Bakke.
Rye var da heller ikke en Landsbye, som nu, men
en Kjobsted, skjøndt den forresten neppe nogensinde
har varet meget stor. Naar hertil nu kommer de
skovkladte Bakker, de yndige Seer Mossoe og til
Venstre Saltenlange See, kan man nok tænke sig
hvor Egnen dengang maa have taget slg ud, eftersom
vi endnu kalde den smuk, da Menneskehaanden dog
slet ikke har bidraget til at forskjønne den.
Vi komme nu til eNye og tage ind i Kroen,
som seer ret anselig ud og godt kan maale —sig med
endeel Gjastgivergaarde i de mindre Kjebstader. Over-
hovedet seer man strax at Nye ikke er nogen almin-
delig Bondebye: der boer en Barbeer, en Bager, en
Rokkedreier og siere Haandvarksfolk, og langs Byens
Hovedgade er anlagt en ordentlig Vandledning, hvor-
ved en heel Række Bronde, som ere lukkede med
Lemme, forsynes med Vand. Adstillige teglhakngte
og grundmurede Gaarde bidrage ogsaa til at give Nye
Anseelse, og disse skrive sig fra en Jldebrand, der
fandt Sted for nogleAar siden, thi efter denne reiste
X
l) Daugaard l. c.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
