Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
ældste Søn blev valgt. Som nu paa denne Tid
Intet kunde skee uden at Religionen derpaa udøvede
en betydelig Indflydelse, idet Striden mellem den
gamle og nye Lære altid maatte blive omtalt, saa
var dette naturligviis meest Tilfældet ved Valget af
en Konge og det i et Land, hvor den nye Lære
allerede havde grebet mægtigen om sig. Den gamle
Læres naturlige Forsvarere, Bistopyerne, som Alle
havde Sæde i Raader, modsatte sig med megen Iver
Valget af den afdode Konges ældste Søn, Prinds
Christian, som ifølge sin Arveret strax fulgte Fade-
ren i Regjeringen over Hertugdommerne Slesvig og
Holsteem men som bekjendte sig til Liithers Lære
og altsaa kunde forudsættes at ville begunstige denne.
sHam ønskede derimod en stor Deel af Adelen, som
deels alt vare Protestanter deels meget yndede denne
Lære, hvortil iøvrigt jordiske Hensyn, nemlig Begjær-
lighed efter Geistlighedens Rigdomme og efter at blive
af med den mægtige Medbeiler, ikke bidroge saa lidet.
De to andre Stænder, Borgere og Bønder, kunde
her ikke komme i Betragtning, da de ikke repræsen-
teredes i Raadet og altsaa ikke havde nogen Stemme
ved Valget. Men i en anden Henseende kom de
meget i Betragtning, thi de udgjorde Fleertallet, og
iblandt Borgerne havde allerede den nye Lære i den
Grad grebet om sig, at næsten alle Byer vare lutherske,
·«saa at Munke og Ronner allerede paa mange Steder
vare drevne ud af deres Klostre, som enten Kongen
eller en Adelsmandeller, hvad der dengang var almin-
deligst, Borgerskabet tilegnede sig, thi her-kom det
an paa, hvem der bedst kunde rive til sig. Hvad der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
