Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
— saa at det egentlig er fra denne Tid af at Standens
Undertrykkelse ret tager sin Begyndelse. Den seirende
Adel troede i sit Overmod at den nu godt kunde
undvære sin troefaste Medhjælper, Geistligheden, til
hvis Undergang den med Glæde rakte Haand. Men
den ringeagtede nu de andre Stænder, troede ikke at
der gaves nogen Grændse for hvad den kunde gjøre
og styrtede sig derved selv, saa Souverainiteten kunde
indfates uden Modstand.
For at komme tilbage til Rye, da- er der om
den ikke stort Andet at fortælle end at den hurtig
gik tilbage, efterhaanden som Kilden tabte sin Søg-
ning. Allerede 1573 maatte Frederik den 20711 efter-
give Judbyggerne i Rye Halvparten af den Land-
gilde, de skulde svare, da de ikke mere kunde udrede
saa høie Afgifter, ligesom Kaldet da ogsaa var saa
ringe, at Kongetienden af Synder Vissing Sogn
maatte tillægges Præsten 1616 fastsatte Christian
den 4de paa hvad Dag Markederne skulde holdes,
men hans Smnesnn Christian den stc henlagte
disse til Skanderborg 1683.1) Senere har Byen vel
igjen faaet to Markeder, hvoraf det ene ogsaa er sat
til den 1ste Mai ligesom før, men det andet til den
5tss Rovember og ikke til St. Sorens Dag, som
altsaa ikke mere erindres i Nye, men derfor er den
nu ogsaa saa daarlig som den er. J det 17de Aar-
hundrede leed Byen tre Gange af Jldebrand, 2) men
den kaldes dog endnu 1654 en Kjobsted 3) og seer
I) D. Atl. 1. t-.
2) Uni.
3) Wvlf l. (-. k.·71.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
