Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
Afdeling med de smaa Czakoer, brune Kapper og
velordnede Geledderz efter dem kom de frygtelige
Flanqueur Compagnier, hvis Færdighed var os altfor
bekjendt, og Artilleriet, der var stolt af den Rolle,
det havde spillet og hvorved det havde erhvervet sig
vor Roes; allersidst Flotillens brave Søfolk, der hel-
lere vilde opbrænde deres Schalupper, end overgive
dem, Officererne hilsede med deres Kaarder, i det de
defilerede forbi Marschallen, og Gerard besvarede
denne militaire Hilsen. Næsten i samme Øieblik
maatte de levere de» Vaaben, de havde gjort en saa
ædel Brug af, i vore Hænder, og jeg saae Ofsicerer
græde, da de skilte sig fra deres Kaarde, som man
.dog strax efter gav dem tilbage. Jeg forstod disse
Taarer og ærede deres Smerte.
Da Afvæbningen var forbi, vendte Hollænderne
tilbage til Citadellet, som blev besat af vore Tropperp
Det var da snurrigt at see, hvorledes Hollcenderne
og Franskmændene laae i«een og samme Bivouae,
varmede sig ved een og samme Ild, sov sammen paa
Halmen og spiste af een og samme Skaal. Man
skulde have troet, at det var trofaste Allierede, der
kæmpede for een og samme Sag og vare forbundne
ved een og samme Interesse.
Vi vare utaalmodige efter at see de enkelte Dele
af det Citadel, imod hvilket vi i tyve Dage havde
» vedligeholdt en saa levende og uafbrudt Jld.» Den
«meest øvede Pen, den dueligste Pensel vilde ikke være
i Stand til at male det Billede af Ødelæggelse, som
frembod sig for vort Syn, da vi sit det at see ved
Dagen. Man kunde ikke finde den mindste Plet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
