Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
En Søndag feilede vi ud fra Karsomme og feilede da om
imellem Grækenland og det, som ligger til Constantinopel, og
om Mandagen kom vi ind for en Stad, der heed Sesant (rime-
ligviis Sefant, Sifanto). Der ligger ogsaa et Slot ret oven
for Staden, som hører Venetianerne til, og fra Karsomme til
Sesant er der 200 Uggesos 1). Derfra feilede vi om Tirsdagen,
og om Søndagen næft efter kom vi til en Havn, som heed Ska-
dem, som er 250 Mile1) fra Sesantz den Stad, som ligger
hos samme; hedder Kaden12), og den har været en mærkelig skjøn
Stad, men omtrent for 18 Aar siden er der gaaet et saa stort
Jordskjwlv over denne Stad, at der ikke blev et eneste Huus
staaende, og alle de Kirker og Klostre, som vare i Byen, faldt
ned, undtagen vor Frue Capel, som blev staaende og vidunder-
ligen beskjaermedes af Gud og vor Frue; ved denne Leilighed
omkom der omtrent 700 Mennesker.
Om Søndagen ncest efter foer vi derfra og "oppaa" Veien
til Rodes (Rhodns): did havde vi 300 Mile. Paa St. Mariee
Magdalence Dag neest efter (22 Juli, altsaa efter 5 Ugers Reise)
landseilede vi med Galleien, og den næste Søndag kom vi ind
for Rodes.
J Rodes blev der viist os megen skjøn Helligdom, hvori-
blandt var en af de Torne, som»have siddet i vor Herres
Christi hellige Hoved; samme Torn har den Egenskab, at hver
Langfredag maae Alle de, som da ere i Rodes, hen for at see
at der af Tornen drypper 4 eller 6 Draaber Blod.
Om Søndagen mest efter St. Jacobs Dag (Jacobus Apos
stolus, 25 Juli) feilede vi fra Rodes med godt Veir, og om
Fredagen efter kom vi ind for en Stad, som hedder Thestandt
l) En Ugesoes regnes ellers for en Miil, men selv om man antager
italienske Miil, hvoraf der gaae 4 paa een dansk, vil det kun vanskeligen
passe, ligesom overhovedet de fleste Veibestemmelfer.
2) Dersom der ikke ved Kadem eller Jkadem skal forstaaes enten
Candia eller Canea, —- hvilket iøvrigt ikke forekommer mig rimeligt, —-
veed jeg Intet at gjøre ved dette sikkert forqvaklede Navn, og det samme
gjælder om de fleste af de andre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
