Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
gangsfarver af ukjendt Skjoiihedz ingen Horizont at stjelnez Skyer
og Hav smeltede sammen i et underfuldt, utroligt Farvespil; vi
vare Alle hensjunkne i Beundring af Naturens pragtfulde Skjøn-
hed. Det var Silkebolger med nnderfulde, rodlige Striber, som
om Olie af flere Farver var gydt ovenpaa Vandet, og Over-
gangsfarver, som jeg aldrig har seet eller ahnet. Det er den
skjønne Vei til Lysets og Gjenstmets og Herlighedens uforgjæn-
gelige Hjem, langt skjønnere uden al Tvivl, end Fata Morgana’s
meest lokkende Trylleslotte.
Den 10 Juli, Kl. 2 Morgen. Aldrig har jeg læst
Noget om at Phantasiens Tryllerige, hensat i Virkeligheden,
skulde ligge saa nær ved vort kjære, ofte saa prosaiske Danmark.
Her ere 1000 og atter 1000 Øer-, hver af sin egen, besynder-
lige Form. Vi glide hen imellem nogne Fjelde og Øer-,
bevorede med Fyr, Gran, Elle, Virk; en hoi Delpbinus, ganske
rod, stræber i Veiret, hvor der i Spalterne sindes lidt Jord,
hvilket er blandt Sjeldenhederne iblandt disse Granitarbeider,
som Thorvaldsen ikke kunde have grnpperet i smukkere Perspec-
tiver og mere phantastiske Former, som ligne Noget af Alt, og
dog aldeles Jntet af hvad jeg hidtil har seet. — Her bitte
smaa Fiskerhytter,— en heel By bygget paa en stor Steen, ikke
Spor af Busk eller Gront eller Græs, ja ei engang Mos paa
et saadant Eiland, blot den alvorlige, tause Granitz Børn titte
frem udenfor Husene og forbauses over den store Hecla, som
lvnsnart glider hen over Vandenes blanke Speil. Paa den
næste Steer Naaletrceer, Græs, to Koer og en broget Kat, som
langsomt spadserer opad den nogne Steen; det er en fortvivlet ·
Sager, der vist aldrig seer en Muus, og vel sagtens maa leve
af Fugle og Fisk.
Jndlobet til Stokholm er forbausende deiligt. Andersen
fortæller Storvesiren at det ligner Constantinopel, naar man
staaer paa Mosebakken: med Europa har det ingen Lighed.
Dampskibe og Fartoier, beladte med Folk, saluterede og raabte
Hurra: vi hurraede igjen især for en heel Mængde Damer,
der stode ved Diurgiirden og svingede Velkommen med hvide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
