Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Estland og Sverrigz i Pommern nævnes alt 1304 Conrad
Versen som hertngelig Raad, og Iohan Udolthusen von
Fersen blev i Aaret 1475 udvalgt til Harmester as et Parti
blandt vardridderne i Lifland, men af Modpartiet fanget og
holdt i Farngsel sin Livstid. I) Efterat Estland var blevet en
svensk Provinds, udmærkede Familien sig snart i sit nye Fædre-
lands Krigstieneste og blev 1674 ophøiet i Friherres og een
Linie 1712 i Grevestanden. En Sonneson af den forste Greve
var Frederik Ayel Grev von Fersen, som blev fedt i Stock-
holm 1719 og i Stridighederne imellem Hue- og Hattepartiet
udmærkede sig som en af det sidstes talentsnldeste, men tillige
haardeste og meest herskesyge Ferere, der af al Magt og i sit
hele Liv kjccnipede imod Huerne og den med dem sorbnndne
Kongemagt, indtil Gnstcw den Tredie ved en Revolution
1772 omstyrtede den bestaaende Forfatning. 1789 blev han
tilligemed Oppositionens ovrige Forere fængslet under Migsdagen
og holdt fangen i 10 Uger, og var da alt 70 Aar gammel,
men stedse lige nboielig for hvad han ansaae som Ret og Pligt, og
han levede endnu længe nok for at blive Vidne til de bittre
Frugter, som Kongens Indgreb i Grundloven tnedforte sor Fæ-
drene·landet, og den bratte Dob, det bragte ham selv.
Hans ældste Søn var Grev Axel Fersem fpd den 4»Sept.
1755, som tilligemed sin Faders Talenter og djærve, stolte Friheds-
solelse ogsaa arvede hans Grundsætninger, men dermed forbandt en Le-
gemsskjonhed og et indtagende Væsen, der gjorde ham til to Hossers
afgjorte Yndling. Han skildres som temmelig hoi, men dog as en vel-
vroportioneret Figur, med en ædel og alvorlig Holdning, sine
og elegante Manerer, et aabent og frit Ansigt, der som oftest
antydede Sagtiuodighed og Tilfredshed, men undertiden viste
Spor til dyb Melancholie; hans Øine vare af en ganske ube-
skrivelig Glands. Hans Legems Skjønhed forhøiedes ved hans
Tys-er og Aandsgaverz shan besad en stor Skarpsindighed, en
udmærket Hukoinnnlse, en sjelden, udholdende Flid i Forening
med den Evne, hurtigen at udfinde , hvad der var det Vigtige
U skasslsens Ad. Let. ll, 2650.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
