Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
derne paa hans Folk. og alt som han reed, lob to sorte Sviin
efter ham og oprodede Jorden til Tegn paa, hvor han havde
redet. Underveis modte ham en Vonde med en Ore paa Nak-
ken, og denne vendte da Bladet imod ham, hvorfor han maatte
dreie af, da Spøgelser og andet Ondt ikke kunne taale Od og
ng derfor gaaer Hegnet paa dette Sted endnu iNngter Bon-
den skyndte sig hen til Kirken, hvor han raabte til Præsten, at
han strax maatte holde op og gaae ned ad Prædikestolen, og,
var dette ikke skeet, havde han indredet baade Vredal, Engom og
Assendrup Marker, saa der ikke var blevet Noget tilbage. Et-
steds paa Vredal Mark modte han endeel Vonder fra Byen,
som fegte at standse hamz derfor maatte han slaae en Bugt,
som endnu kjendes paa Hegnet, og kunde forst lidt længere nede
fortsatte sin Vei over til Vreballe Markeskjel, hvor han stand-
sede, [da denne By allerede tilhorte hathz men et stort trekan-
tet Stykke, som kaldes Skyttekrogeu, blev dengang indredet til
Tirsbeek Mark, som nu ikke mere horer dertil, men ligger til
Vredal By, dog kan man endnu tydeligt see, hvordan Hegnet
for har gaaet. Brigadeer Halling har givet dette Stykke
Land til Vredal, fordi han ikke kunde lide, at hans Mark saa-
ledes gik ud i en Spids l)
Resultater af disse hoist interessante Sagn bliver altsaa, at
Hr. Ove Lunge var den Forste, der lagde Jord til T«irsbeek,
eller i alt Fald at han udskiftede Gaarden af Fælledsskabet med
det øvrige Sogn, hvoraf der neppe tilhorte ham Andet end de
to Gaarde Bottrnp og Hogholtz den Førstes Erhvervelse viser
Sagnet os, den Sidste, som nedenfor neiermere bliver omtalt,
har han rimeligviis ogsaa indtaget under Hovedgaarden, hvilket
jeg slutter af hans Jagttog, der netop gaaer langs med de
1) Dette er et ret mærkeligt Exempel paa, hvorledes Vonderne efter
deres egne Begreber forklare sig enhver Ting, som de ikke kjende eller
kunne forstaae, thi den rette Grund, hvorfor Halling afstod Skyttelro-
gen, har jeg alt omtalt , nemlig for at skaffe Organisten Jord til hans
Hunox denne Lyst til at forklare Alting maa man vel lægge Mærke til,
naar man vil forstaae de gamle Sagn rigtigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
