Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
besee Bygningens Udvortes, tlzsi indvendig er alt moderniserct og
ikke stort anderledes end paa andre Gaarde.
Bygningen.
Hovedbygningen paa Tirslsask bestaaer af 3 Fleie, hver
paa to Etager, af hvilke Hovedfloien gaaer i Oft og Vest og
lukker Vorgegaarden imod Nord, saa den derimod er aaben imod
Syd, hvor der dog i ældre Tid har været en fjerde Floi, af
hvilken endnu endeel Fundamentstene ere at see. Pladsen, hvor-
paa Borgegaarden staaer, er et regelmæssigt Paralellogram, i
Nord og Syd, omtrent 60 Alen bredt og 120 Alen langt,
omgivet af Grave, som ere opfatte med Kampesteen paa Sider-tie
og af hvilke den nordlige og ostlige ere 18 Alen brede, den
sydlige og vesilige omtrent det Dobbelte; Dybden er ligeledes
forskjellig, idet der ·paa«den nordlige og en Deel af den ostlige
Side aldrig kan have været mere end to eller tre Alen Vand,
da dette ellers vilde have stremmet over imod Syd, hvor en
opkastet Deemning afholder det fra igjennem Engen at lobe bort
til Stranden; den sydlige Side er noget dybere, henved fire
Alen, men større har Dybden neppe nogensinde været En
Mængde stærk kalkholdige Kilde-veed paa den nordlige og esilige
Side fylde af sig selv Graven med Vand, men der var desuden
igjennem den ene Fifkedam en Forbindelse med Bækken, som nn
er ophørt-, men hvorved man tidligere efter Behag kunde sætte
Vandet ind i Gravene, hvorimod en Aflebsrende imod Syd
altid forgede for at dette ikke steeg for høit. — Af den egentlige
Voldplads optog Gaardens fire Floie omtrent Halvdelen, medens-
den anden Halvdeel, imod Syd, «uden Tvivl har været Have,
men senere blev benyttet til Honsegaard. Naar den sydlige Floi -
er nedbrudt er mig ligesaa ubekjendt som naar den blev opfert,
men, en tilmuret Der i den estlige Floi vidner endnu om For-
bindelsen imellem dem-, i Slutningen af forrige Aarhundrede
var her et Orangerie, som vel var den sidste Anvendelse af den
nu forsvundne Bygning. Den vestre Floi er betydelig yngre end
de to andre og uden Tvivl opfort 1577 af Iver Lunge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
