Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Lande, og navnligen i Frankrig, en stor Deel af Tydskland, ikke at tale
om Ungarn, Polen og Rusland, ogsaa dettes tydske Provindser, fandt
rigtignok noget Lignende Sted, men derimod i en langt ringere Grad
i Danmark, især for Sonverainiteten, da den indsodte danske Adel sad
Ved Roret, thi de indtreengende Tvdskere medbragte naturligviis deres
Lands Sædet og Vedtagter, saasnart de bleve mægtige nok til at haandt-
hæve disse, og den danske Bondestand fik dette at fole til fin Ulykke.
Den indfodte danske Adel stod i sin Giandsperiode i Civiltsa-
tton og Dannelse over de fleste andre Landes, hvilket ingenlunde
er tilftrakkeligeii anerkjendt, fordi vore Historieskrivere kun sjeldent have
gjort sig den Uleilighed at anstille en saadan Sammenligning og alt-
saa at undersoge, hvorledes der paa samme Tid saae ud andre Steder,
men have foretrnkket at sammenligne en flere Aarhundreder fjern Pe-
riode med Nutiden, da Cultnr og Civilisation staae saa hoit, en Uret-
færdighed imod Forscedrene, som dog synes temmelig ioiuefalrende, og
som forst i den seneste Tid Professorpetersen, Direetot«j—ksti«iip, Justits-
raad Molbech, Etatsraad KolderiiP-Rosenvi«iige og Doct. Paliidan-
Uiiiller soge at modarbeide, ligesom ogsaa jeg i flere Aar ftadigen har arbei-
det herpaa. J een Retning stod derimod den danske Adel langttilbage for
andreLandes, iscer for den tydske, nemlig i krigerisvagtighed og hiin even-
tyrlige Lyst til Bedrifter, som endnu var en Levning fra den fjerne
Riddertid og jog de unge tydske Oldelsiiiand, endog de rigeste Arvinger,
nd iblandt Europas vildeste Soldaterhobe, torstende efter Ære og
Bytte; denne Krigslyst opbørte alt ved Christendommens Indforelse at
vare et Nationaltrcek for de Danske, skjøndt naturligviis mange En-
kelte i saa Henseende gjorde Undtagelser.
Jeg meddeler her nedenfor en Oversættelse af Coroneeus, uden
at tillade mig andre Forandringer end dem, hans overordentlige Naivi-
tet gjor nødvendige, thi man kjendte paa hans Tid ikke Noget til den
anstasndige og sommelige Tone, der nntildags fordres i Litteraturen,
og jeg frygter for at man endnu i min Oversættelse vil finde Steder-,
som kunne synes mindre deceiite, men i saa Fald har det ikke varet
Familier og i alle Henseender velanscet, blev ovbragt paa en af sine Piger- en
Liveaen, thi Historien foregik for en 70 til 80 Vlar siden, paa samme Tid da man
her hos os for Alvor arbeidede paa Vondestandens Emaneivation. For foleligen at
straffe hende lod hiin hende biiide fast til Kakkelovnen, fnrede godt i og kjørte derpaa
i Kirke. Ilden var saa stærk at den Ulykkelige omkom, og man kan tænke sig under
hvilke forfardelige Piinsler. Da nn Fruen kom fra Kirke o saae Pigens for-trukne
og fordi-eiede Ansigtstræk, — en naturlig Felge af hendes odsmaade, — styrtede
lnn hen imod hende og raabte: «Willst Du iiiir noch obendrein Gesidsterschiieiden?"
hvilket hiin ledsagede med et Par dygtige Ørefigen vaa det liolose Legeme, da hiin
rimeligviis ikke formodede hende ded. Denne Sag blev ikke under-sagt og drog alde-
les ingen Folgcr efter sig sor Fruen, som ikke engang inistede sit gode Navn og
Rygte, men i det Hoieste fik Ord for at vcere streng imod sine Folk. Man skulde
ikke ansee Saadant for muligt, og dog er Begivenheden mig fortalt af en hoist
troveerdig Mand, som ikke betvivlede den. Den igjennem Aarhundreder udevede Ju-
riodietion over sine Livegne« uden mindste Indskrænkning gjorde det muligt at udove
slige Ziiadselsglcrninger, og hvor hurtigt. et Menneske kommer til at betragte sine
Slaver som Ting, tidcn Rettigheder, viser Erfaringen noksom i alle Verdensdele.
En sørgelig Kjendsgjerning i denne Henseende er at de, som ere opdragne i friere
Lande og altsaa fra Barnsbeen af vante til at agte Mennesierettigheder, som oftest
allerhurtigs veenne sig til at mishandle deres Slaver og Livegiie; saaledes er det i
de russiske Oftersovrovindser bekjendt, at de Livegne paa de Godscr, hvor Frneme
komme fra Tydskland og altsaa i Forstningen gvse ved Tanken om at vidste deres
Piger, i Regelcn efter nogle Aars- Forløb ere allerveerst farne, thi de Jndsodte ere
da ikke nær saa grusomme som disse Fremmede, naar Tiden først har gjort dem
fortrolige med Sagen-
Orion, Qvartalskrift· i. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
