Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
Ketteth samme Aar paa St. Johannes Baptistee Aften (23 Juni)
erhvervede han etLandsthingsvidne for at han havde indvordet
Tyrsting Riis for sit frie Enemaerke, undtagen et Gods, Kir-
ken havde deri, hvori altsaa Ingen uden hans Villie maatte
hugge.9) Samme Aar, sexta keria antc Dominicnm tie-stem-
stos (8 Juni), sik han en Bygdethingsdom af Bistop Iens i
Aars, Niels Timmesen (Rosenkrands) af Steensballe, Rid-
der, Laurids Pedersen af Holme, Oluf Mortensen (Gjer-
sting) as Hastrup, Christen Steen, Foged paa Aakjeer, Bæv-
nere, Knud Orm, Borgermester i Horsens, Tyge Brun ibd.,
som vare stcrvnede for Bisp og Bygdemernd at sige Sandhed
mellem Niels Skram as Matterup, Vcebner, og Sandemcend
i Tyrsiing Herred, der havde svoret Markesksel mellem Folriis
Mark, Grcestrup Mark og Ring Markz Dommen blev at
Niels Skram burde have Folriis Dam og Damsted og en
Toft ibd., samt sin ngang af Tyrsiing, som han og For-
ældre havde havt den af Arilds Tid.3) Striden var imidlertid
efter hiin Tids langsomme Rettergang endnu langt fra ikke
til Ende og vil atter blive omtalt under hans Svigersøn. Den
omtalte Folriis Dam var en Dæmning, der opdcrmmede et
Vandle eller en Bæk, som gjorde Grændsestjellet imellem de
trende Sogne, Greestrup, Ring og Tyrsting, til en lille So,
og den var af Mattrups Eiere anlagt for at vande en der-
veerende Eng, der brugtes til Gaarden. Sognemcendene er-
klære sig i et Vidne as 1489 meget tilfredse med denne«Dcem-
ning, da den veerncde dem for Og og Fæ fra Nabosognet
Ring, og tilbode sig selv at hjælpe dertil.4) Folriis kaldes rig-
«) En nnrrkelig Indskrænkning som rimeligviis bar virket en Folge as
Valdemar 2ltterdago« Dronning Margrethco og Erik af Poin-
merno Ellerlnmationer af tidligere tirongods, mod hvilke det var
vanskeligt at sikkre sig.
s) Doc. paa Mattrnp.
3) Doc. ibd.; om hvorvidt Folriis endnu horer til Mattrnv vil der
uden Tvivl snart blive fort en Proceo, ved hvilken disse henved
490 Aar gamle Doemnenter ville blive vigtige Beviser.
«) Jfolge Svgnevidnet af lls.s i Mactrnps Arch·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
