Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Det var Erik Styggesen,
Han fast omkring sin Hest-
Saa red han til Kongens Gaard,
Som han kunde allerbest.
Det var Erik Styggesen,
Gaaer for Kong Hans at staae;
Jeg har mig en Jomfrne fæst,
Jeg maa hende ikke faae.
Mit Raad skal det være-
Jmens Du raader med mig:
Tag Du selv Din Fcestemo kjær,
Og væk saa Mand for Dig.
Det var Erik Styggesen,
Han lader de Lonbreve skrive;
Sender han dem til Frøslevgaard,
Liden Kirsten at overgive.
Meldte det liden Kirsten ved sig,
Der hun de Lonbreve saae,
Naade det Gud i Himmerig,
Men det nu saa stal gaae.
Det var en Mandag Morgen,
De Folk vare alle udi Enge,
Tog han bort liden Kirsten,
Udaf de blode Senge.
Saa fast græd liden Kirsten,
Der hun drog paa sine Sko;
Førend hun kom til Salling Sund,
Hun baade legte og lo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
