Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
ofte ere ogsaa de underminerede Kanter styrtede ned og danne
saaledes minde Holme, saavel langs Hovedaaens som lango
Sidebækkenes Bredder, men ude i pret have de ikke kunnet
fæste Fod, thi de enkelte Smaaoer, som man der kan støde paa,
have enten oprindelig været Balker, der tvang Vandlobet til at
dele sig, eller ogsaa ere de opslpllet Land. De høie,
snart brat afrevne snart blidt afrundede Slrænter ere næsten
overalt tilgroede med Lyng, paa sine Steder med Skov og
Krat, sjeldnere med Bregner, der dog paa eet Sted sindeo i
stor Mængde og bidrage til at gjøre Stedet yderst pittoreskt;
dette er strax Vest for Mattrup, hvor en Bro sorer over Aaen
og en Mængde Hedeveie derfra op til Kloborg imellem den
uendelige Mangfoldighed af Banker, som netop her ere dannede
ved Fortidens Vandlob; strax ovenfor ligger Selveiergaarden
Dalsgaard, som sra 1560 indtil 1830 hørte under Mattrup
og i det mindste i de sidste 100 Aar besiddes og beboes af
samme Familie-Hvorfor Hedens Vande netop her have dan-
net sig saa mangfoldige Aflob er vanskeligt at sige, men den
ene dybe Klost afløser den anden , og overalt forhindre høie
Bakker Øiet i at trænge videre frem end til disses Sider, der
ere bedækkede snart med brunlig Lyng, snart med siintbladede
Bregner, snart med Egepurrer, frodigt Krat og anseligt knei-
sende Bøgeskov; i pret risler endnu en lille Bæk, hvis grønne
Bredder staae i en malerisk Modsætning til det mørkebrune
Lyngtæppe, men Bankerne synes aldrig at ville ophore, og netop
som man har arbeidet sig næsten heeltop as den ene, gaaer
Veien igjen nedad, for derefter at bestige en anden, som paa
samme Maade afløses af en tredie, og dette Labyrinth faaer
ingen Ende, Kloborg Kirke , — der hvert Oicblik viser sig sor
igjen at forsvinde, — er ikke til at naae, og den med Stedet
Ubekjendte skulde ikke let falde paa at det egentlig slet ikke er
Baller, han vandrer imellem, men kuns Skrirnter og Skraa-
ninger af en Høislette, som med langsom Sænkning strækker sig
gjennem hele Landet lige indtil Vestcrhavcts Klitter, blot as-
brudt as Vandlob og derved dannede Klofter, men ellers ufor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
