Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
kun-3 i det Fjerne Kirker eller menneskelige Boliger; tvertigjennem
Lyngen sporer jeg da min Hest og nedsænker mig ret i det
Trylleri, som er forbundet med en saadan Urnatur, uforstyrret
og uforandret af Menneskenes Virken og Travlhed, hvor der
hersker samme dybe Alvor og hoitidelige Tavshed som i en stor
Skov eller paa det vide Hav, og hvor Tanken mindre end no-
get andetsteds faaer Tilladelse til at dvæle ved det Daglige og
Smaalige , men hæves til høiere Betragtninger ved et saadant
Ophold i dettestoreHerrens Tempel;—her fatter man ret hvor-
for de gamle Germaner dyrkede Guddommen i Skove og Lande,
hvorfor Somanden, som ideligen befarer det uendelige Ocean,
i Regelen er saa gudsfrygtig og hvorfor Araberne i Ørkenen
maatte blive saa modtagelige for en ny Lære og med Fanatis-
mens Begeistring prædike denne enesaliggjorende Tro for hele
Verden med det skarpe Sværd og den luende Fakkel. — Jeg
undlod da heller ikke denne Gang at lade den hvide Mercurius
sadle og at styre den imod Vest, forbi Dalsgaard og Kloborg,
hvor jeg tidligere var vant til at finde Heden. Denne var
imidlertid veget betydeligt tilbage i de saa Aar, jeg ikke havde
besøgt den, og den store Slette mellem Kloborg og Hundshoved
havde ganske forandret Udseende. Rigtignok vare der ved selve
Veien ikke flere Gaarde og Huse end tidligere, — det vil sige
to paa den hele 3 Miil lange Strækning, —- men i kort Af-
stand var det anderledes, thi der prangede store grundmurede
Gaarde, og overalt vare saa«betydelige Strog tagne under
Ploven at jeg stet ikke ret kunde gjenkjende min gamle Vcnz
—- de bare Marker med Hedeegnenes eiendommelige korte Græs
og tynde Sæd havde afløst Lyngen, uden dog endnu ret at kunne
faae Bugt med den mere seiglivede Gpvl, og talrige grønne
Buske trodsede derfor endnu bestandigen al derpaa anvendt An-
strængelse, thi kuns langsomt viger Gyvlen for Culturen, me-
dens derimod Lyngen langt hurtigere afstaaer sin nedarvede Jord
til de indtrængende Fremmede. Iøvrigt var her endnu Lpng
nok paa store Strog, men Hedenaturens Charaeteer havde Land-
skabet mistet, og hurtigere maatte Mercurius trave for at bringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
