Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
Tidcnrandsholin,’ for derefter igj.nnem flere Arme at falde as
imod Kattegattet. Jscer dens midterste Deel er ihoi Grad
vild og romantisk: trindt om Birkeskov, lidt Bog, kjæmpestore
Eneboerbuske, en deilig frugtbar Dal ligeunder Fodberne, hvilken
strækker sig indtil Kattegat og gjennentstromntes af talløse Aaer
og Bække, der efterhaanden forene sig i de to store Aarr
Vorsaa-Aa og Sceby-Aa og om Foraaret ved Tobrud føre
saa store Vandmasser, at de ofte stige høit op over Broerne,
der dog om Sommeren ligge over Vandspeilet som høie Huse:
man troer sig hensat i et virkeligt Bjergland, men Beboernes
Marker og Enge glæde sig slet ikke over denne Overflødighed,
der hyppigt nok er dem til Plage istedetfor til Gavn. Vors-
aaens Udlob ved Rugtved er noget af det Skjonneste, vort
Fædreland har at opvise, hvor den brede Aa bugter sig mellem
yndige skovkleedte Bakker og strax efter danner rige Enge: her
laae det gamle Rugtved Slot, hvis Levninger endnu ere syn-
ligez i Valdemar Atterdags Tid var det frygtet og Kongen
lod sig det tilskjode — neppe med det Gode — af den stolte
Familie Gleichen, der i Tydskland kaldte sig Grever, her aldrig
førte enten Titel eller Familienavn men af hvilken Marsken Ludvig
Albertsen i Christoffer den Andens Tid spillede en saa vig-
tig Rolle; Dronning Margrethe tog Nugtved fra Familien,
stottende sig paa Skjødet til sin Fader, og brød Slottetstrax ned.
Vendsyssels Heder og Overdrev ere ofte meget gode Jor-
der, hvilke dog i Negelen ere forsomte, som alt for svære til
at bearbeide efter den der brugelige Maadez hellere tager man
sat paa de lette Sandjorder,·paa hvilke Sæden rigtignok sjel-
dent staaer frodigt og altid er omgivet af den brune Lyng,
der paa betydelige Strækninger er besaaet med store Steen-
masser og i Regelen endnu slet ikke anerkjender Menneskets
Herredømme. Paa enkelte Steder afløser den mørkt-grønne
Pors den eensformige Lyngflade, som ellers kuns tilsteder Ene-
beerbnsken Adgang til sit Territorium, thi Porsen hersker til
Gjengjrld iMoserne eller i Klitterne og den nys dermpede
Flyvesand, hvor den afløser Strandhavre, Klittag og andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
