Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
dovende Støi, alt Tang var sor længe siden borte og de høie
skumhvide Bølger væltede sig i uoverskuelige Rækker ind imod
Landet, brodes derpaa i kortere eller længere Afstand paa
Revlen, og det gjorde et ganske eget Indtryk at see den savn-
hoie Bræksv hæve sit hvide Hoved sor at knuse den foragtede
usynlige Fjende, men strax efter, brudt midt i sin Vælke og
Herlighed, at rulle stammende hen over det flade Sand, ind-
hyllende alt isin Vredes Fraade: jeg vogtede mig vel for
at gaae nogle Alen ud langs det flade Sand, min Respekt
for de vrede Læssomøer var sor stor til at udsætte mig sor
Følgerne af deres Favntagz endogsaa Sofuglene, der dog vare
mere vante til at omgaaes dem, fløi forsigtigen bort og sogte
Lee, hvor skulde da en Fremmed have vovet sig til dem i deres
nuværende oprørte Tilstand? Det ene Skumbjerg fulgte efter
det andet, men samme Skjæbne ventede dem alle, og uden
Nytte skyllede de rasende over hinanden paa Strandsandet,
som snart blottedes i store Strækninger, snart igjen unddroges
Øiet. Dertil hvinede Stormen, Klittaget hviskede, det sine
Sand raslede imod Stene og Planter og pidskede mig ansla-
deligen i Ansigtet, som om det vilde drive mig bort fra Synet
af de stolte Bolgers Nederlag, men jeg holdt tappert Stand
og gik Kysten heelt rundt indtil Byrusn, længe bevarende Min-
det om det hvitidelige Skue, en Nordveststorm frembyder paa
Læsso.
Mellem Seeby og Frederikshavn.
Nord sor Sæby gaaer Veien langs Stranden imellem
denne og Landets Hofbeplateam der ender i Sandklittcr, vilde-
sorrevne, tildeels fuldkommen tilgroede, tildeels endnu levende-
hvor det løse Flyvesand snart ligger for Dagen i sine blode
Bølger, snart skinner frem under Graariis, Hvidriis og fiint
Klittag, netop i Begreb med at tæmmes, snart hober sig sam-
men i store forrcvne Vakker og Kegler, hvor Siderne endnu
ere bevægelige, medens Toppen alt er tilgroet og derfor hæn-
ger langt ud over Siderne, som neppe længe kunne bære den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
