Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
det og derpaa tage 1 Poegel hedt Brændeviin. Hedt eller «
gloende Brændeviin er ogsaa godt for Brystsyge, da det lindrer.
Indsenderen har truffet en Mand i Vesterhassing Sogn, som
iAlmindelighed hver Morgen sobede en Pcrgel Brændeviin,
hvori var soppet eller brækket Brodz det var en kostelig Spise,
som han forsikkrede gav Kræfter. Børn bør ogsaa nyde Bræn-
deviin, da det styrker dem. Det er ikke saa sjeldent at see et
3 o 4 Aars Barn, som uden at det kjendes kan fortære sin
halve Pagel til Forirldrenes store Glæde —- det er Folgerne
as Snigbrcenderierne paa Landet. ·
Meget ofte hændes det at Folk blive »Uglesete«, det er
en Sygdom, som forvolder stærk Brækning og kommer as at
den, der faaer Sygdommen, ikke har slaaet Kors for sig for
han om Aftenen lukker Dvrren op og seer ud deraf. —- For
der skjæres Hul paa et Brod maa man med Kniven slaae et
Kors paa Brødet og fremsige Jesu Navn,’ saa kan det ikke
sorgjores. Det samme Kors og Navn maae skee paa en Koes
Yver og over Malkestrippen før der malkesz kastes nu Forklæ-
det over Strippen, naar den bæres ind, kan ingen sorhexe
Koen eller Mælken. Somme Hexe ere saa kloge, naar hiint
er glemt, at de da kunne tage Mælken fra Andres Koer og
lægge den til deres egen; atter andre kunne, naar de have seet
Korn eller dens Eier, ved at stikke en Kniv i Lostetmalke Kver,
der ere flere Mile borte, nemlig ved at malke paa Knivskastet.
Dog, vil de have rigtig Nytte deraf, da maae de ikke malke
forlænge, thi ellers kommer der Blod, hvorved Mælken for-
dærves. «
Det er ikke godt at udlaane sin Strigle, thi, forstaaer
Laaneren rigtig sin Gjerning, da kan han tage Fedtet af Ud-
laanerens Heste og lægge det paa sine egne, hvorved hiins
Heste udmagres og disse blive fede. — At gjøre Uret, naar
man har Bier til Hale med Nogen, forvolder at Bierne ud-
døe. Heller ikke er det godt at sælge sine Bier, da man let
kan sælge Lykken med til Bieavl. De Bier, som give den
bedste Lykke til Vieavl, ere de der sindes i Sværme paa He-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
