Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
skjenker serhundrede.Fanger fra den 28de October Livet-
ikke desto mindre studt de earlististe Fanger.
Da man mældte os, at Ximenes var der,
kunde jeg ikke undertrykke en Følelse af Gysen. Vi
vilde Alle begive os bort, men de Fangne bade os
at blive. Den sidste Sammenkomst og Afskeden
imellem Faderen og Sønnen, der, om ogsaa Menings-
forssjellighed adskilte dem, dog vare sorbundne ved
Blodets Baand, frembod en rystende Seene. To
Gange havde Ximenes offrer Pligten sin hele For-
mue og Udsigten til en rolig Alderdom, og nu saae
han sin ældste og tidligere kjæreste Søn hjemfalden
til den visse Død, og var sig bevidst, at han havde
bidraget Sit dertil. Først havde han besluttet, ikke
at udsætte sig for dette sørgelige Gjensyn, men hans
Ulyst dertil havde dog maattet vige for Sønnens
Bønner. ·
Ximenes, som jeg havde seet før og siden efter
ofte saae, havde en lille, kraftsuld Bygning, et skarpe
tegnet Prosil og graat Haar; skjøndt temmelig til
Aars, var han dog endnu kraftig og sund. Jeg
glemmer aldrig det Øieblik, da han traadte ind i
Værelset; hans Søn kastede sig for hans Fødder-, og
Taarerne styrtede den Gamle ned ad de solbrændte
Kinder-. Efterat de længe havde holdt hinanden fast
omfavnede, begave de sig ind i 2llkoven, hvor de talede
om alvorlige Ting; dog var der ikke Tale om nogen
Mulighed at redde ham. Blot tilsidst, da Faderen
tog Afsked, hørte vi Sønnen gjøre det Spørgsmaal:
"Der er altsaa intet Haab?" —- "Henvend Dig
"med Dine Bønner til Gud", svarede den gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
