Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
have været til i langt større Mængde, end Tilfældet
virkelig var efter at de tre nordiske Riger havde faaet
hver sin Konge, og Staterne saaledes bleve ordnede.
Adelen sank nu ned til at udgjøre en Stand efter
vore Begreber, som forresten ikke besad noget Fortrin
fremfor andre frie Mænd, hvorimod det tidligere stod
enhver saadan Adelsmand frit for, at lade sig give
Kongenavn og paa sit Skib at drage ud i Verden for
at søge Hæder og Magt. Fra det Øieblik af at
Rigerne samles under eet Overhoved, altsaa fra det
9de Aarhundrede, maatte denne Adel, som man be-
nævner Jarleætten1), anerkjende en Konge for sit
Overhoved og for at staae saa høit, at Jngen kunde
tænke paa at maale sig med ham, hvilket bragte
Standen til saaledes at vandre ud i Masse, at der
forholdsviis kun bleve saare Faa tilbage; Kongerne
havde alt i længere Tid søgt at forøge deres Anseelse
ved at adle deres Livvagt og ringere Lehnsmænd, men
denne militaire Adel var dog kun reen personlig, saa
at den vel hævede Vedkommende over de andre Bøn-
der, men først længe efter begyndte at blive arvelig.
Fra denne Tid, det vil sige fra det 10de og 11te Aar-
hundrede as opstaaer en nye Adel, idet Bonders
Sønner kunne naae samme Værdighed som Jarleæt-
ten, uden dog- endnu i Aarhundreder at naae samme
Anseelse blandt Folket, hvorvel begge Classer natur-
l) Fordi Jarlerne gjerne i de ældste Tider valgtes
blandt deres Forfcedre. Iøvrigt gjorde Jarlevaerdigheden,
hvormed stedse var forbundet et Ledn, gjerne Vedkom-
mende afhængige af Kongen , da denne igjen kunde fra-
tage ham L-el)net, der heller aldrig blev arveligt.
4»—. ..-.«- sov-. .- . —..
- fvbkcksxc . —-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
