Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
At Adelen ved den nye Forandring havde mistet
sin Anseelse og han selv sit Lehn havde ikke bragt
Gunde Rosenkrands til at yttre nogen Misfornsielse,·
thi det var, som han selv siger l), en Sag, hvorved
enhver god Borger maatte forholde sig roelig og pas-
siv. Var det et blot Menneskepaafund, vilde det
falde bort as sig selv; var det derimod et Værk af
Gud, saa var det jo, som Gamaliel har sagt os,
forgjæves at sætte sig derimod. Han blev ligesom
de andre Rigsraader ansat i det nys oprettede Stats-
raad, Collegium stadig-, saavelsom i Høieste Ret-
og i de første tre Aar efter Souverainitetens Indfø-
relse vides han ikke at have skrevet noget. Derimod
havde han nok at gjøre med at ansoge Regjeringen
om at erholde sine udlagte Penge tilbage, hvilket
imidlertid ligesaalidt kunde lykkes ham som adskillige
andre Danske 2), medens derimod de fremmede Tredi-
torer efter bedste Evne tilfredsstilledes og Hosset viste
al mulig Pragt. J Førstningen var det hos den
bekjendte Hannibal Sehested, som var bleven Ober-.
skatmester, han søgte sin Betaling, men da denne
var gaaet som Gesandt til Frankrig, maatte han
søge den hos Kongens Yndling, Rentemester Gadel,
som var hans bittreste Fjende, hvorvel han tilsyne-
ladende viste ham al Hoflighed. Gunde Rosen-
krands havde, som man kan tænke sig, ved sine
Raad og Formaninger om at fjerne de Fremmede
l) Nyerup 1. c. pas. 355, 56.
2) F. Ex. Oberst Hans Friis til Clansholm, jfr.
Gl. Danske Mag. tv, 152, 53.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
