Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Menighed, skjøndt han iøvrigt var meget afholdt i
Guldbrandsdalen og endnu stedse mindes af de djærve
Fjeldbonder med Agtelse og Kjærlighed.
Nei-W
Indiancrne i Prasilieny
Næse-1-
Zkovenes Børn gaae aldeles nøgne, pyntede med
Papagoiens og Strudsens brogede Fjer, med Abens
Pandehaar og Havets Muslingskaller, og bevæbnede
med Piil og Bue eller i det Høieste endnu med en
kjæmpemæssig Kølle, som er forfærdiget af Jerntrceets
(l)ao Fat-ko) knudrede Rod. Indianeren er Naturens
« Yndlingsom Han er stærk af Legemsbygning, føler
sit eget Værd og er gudsfrygtig, idet han følger sit
Hjertes Stemme, thi Herrens Bud kjender han ikke;
Æren, Kjærligheden til Børn og Forældre, Selvop-
holdelsen, Ydmygelse for den høiere, usynlige Magt,
disse ere hans Guddomme og hans Pligter. India-
neren vil ikke være Christen, og hvem kan fortænke
ham deri? Han bliver tirret, plaget, piint til Døde;
hvor han viser sig, bliver han jaget som et vildt
Dyr. Han skal elske Christendommen og derfor
hader han den, han skal ære den Høide og derfor
forfølger han ham. Dette maa nødvendigviis følge
af at man vil paatvinge Indianerne Cultur; de ·Hvide
høste Hævn og Forbittrelse, hvor de skulde høste Tak.
l) Das Rusland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
