Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
" sig om at berøve dem; og retmcessig er den unæg-
’’teligt i politist Forstand, thi den er hjemlet dem-
" ved Landets Constitution". .
Det er imidlertid ikke usandsynligt, at Abolitioe «
nisternes Parti engang i Tiden vil blive formindsket,
og at deres Virksomhed vil blive hemmet af selve
Jndbyggerne i de nordlige Staten Dersom nemlig
disse Stater opnaae at blive Mannfaktur-Stater,
hvilket er Maalet for deres Ønsker, og Bomulden,
som dyrkes af Slavehænder i Synden, kan afhæn-
des til Væverstolene i Rorden, saa vil man maaskee
komme til at indsee, at der gives materielle Fordele,
der kunne opveie den moralske Skjændsel at beskytte
Slaveriet. Abolitionisternes Begeistring kan da være
saa varm, som den være vil: den offentlige Mening
vil dog tvinge dem til, saasandt de have deres Liv
kjært, at forholde sig roelige og tie.
Slaveeierne i de ostlige Stater indsee ligesaa
godt som nogen Statsoekonom, at Slaveri er et Tab
istedenfor en Vinding, og at ingen Stat kan opnaae
den Grad af Velstand, naar Arbeider forrettes af
Slaver, som hvis det udførtes af frie Mennesket-.
Dette indsees let, thi naar Arbeider er frit og det
er Concurrents, saa fordrer man den størst mulige
Indtægt for den mindst mulige Udgift. Arbeideren
betales, lige som en Maskine, i Forhold til det, han
produeerer. Forrettes derimod Arbeider af Slaver,
saa er Forholdet anderledes ; thi Slaven anstrænget
sig saa lidt som muligt og faaer dog bedre Føde og
Klæder end den frie Arbeider. Slaveeierne i de
ostlige Stater ere derfor ligesaa begjærlige efter at
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
