Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
stor Jndslydelse paa Civilisationen, er det rimeligt at
denne ogsaa i China er- yngre end i Jndiem — Det
samme gjælder om Landene osien sor Ganges, Sin-st,
Avq, Pest- og Cochinchimy Ifølge den der
herskende Religionslcere skal en Jomfru, efter Him-
lens Indskydelse,· være vandret til øde Egne, blev
der svanger ved en Solstraale, hvorpaa hun, skjøndt
M-, fodte en Sonz da hun alligevel ikke kunde give
Die, kom Lotusblotnsien flydende til hende paa Van-
det, aabnede sig, modtog det spæde Barn og ammede
der. Moderen, hensjunken i Eftertanke, sortes as
Englene tilHimlem En hellig Eneboer optog Bar-
net as Lotnsblomstens Skjød, og- siygtede med det til
Camboia, hvor det sik Navn af Godoma. J sit
tolvte Aar gjorde Godoma alt store Undervcerker,
kom derpaa tilbage til Siam og gav sin Lære tilkjende,
en Slags Buddahisme, det vil sige en Lære, der er
indpodet paa Brahma’s, og saaledes udsprungen fra
Jndien. — Om Religionen i Thibet skylde vi
Engellænderen Bogle vore bedste Efterretninger. Paa
sin Gesandtskabsreise i Aaret 1780 gjorde han per-
sonlig Bekjendtskab med den daværende Dalay-Lama,
der slet ikke, som man i Europa troer, er Thibeta-
nernes Afgud, men blot hvad Paven er for Kathe-
likkerne. Denne Dalay-Lama var en meget agtvær-
dig Mand, dannet, sordomssri og mild i sin Styrelse.
I en Samtale med Bogle yttrede han, at Thibeta-
nerne dyrkede Brahma, Vlschnu og Sina, men
ansaae derimod ikke Indiens Smaaguder for Andet
end hellige Mænd; at Thibetanerne sor I til 800
Aar siden eiede mange Templer i Indien, men at
3. Bd. 1. Oft-
W
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
