Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
ifolge deres Beliggenhed særdeles vigtige; deres Frem-
bringelser stemme overeens med de europakifiez men
Vinteren er forfærdelig stræng og varer fra November
til April. Den nordlige Halvdeel af de forenede Sta-"
ter er omtrent i samme Tilfælde; den sydlige overor-
dentlig heed og for Slaveriets Skyld ikke egnet for
Colonister. Det Land, som er det bedste for cum-
pceiste Jndvandrere, ligger mellem Pensylvanien og Ny-
york; men dette er allerede opdytket, med mindre man
gaaer meget langt mod Vesten. Om Nordamerika et
der med Hensyn til Indvandringen skrevet saameget,
at man ikke kan sige noget nyt derom. Plads er der
nok af og den duelige og flittige Arbeider vil altid
sinde sit Udkomme.
Mindre bekjendt end Rordamerika er Australien
og Nyseeland. Begge Lande har man fotst for nylig
taget Hensyn til, ja det sidste blot i nogle faa Aar.
Om end Australien var 10 Gange saa stort, saa har
det dog at kasmpe med saa mange Vanskeligheder, at
Agerdyrkning her aldrig kan blive Hovedsagen. Den
ntrolige Torke, Mangelen paa hoie Bjerge, paa Vand
og Skove, Meelduggen og den almindelige Misvaxt
ere noverstigelige Hindringer. Hvad man i de offent-
lige Blade snakker om store Strømme, tage sig ret
godt ud paa Papiret; men hvad vil en Strøm sige,
som knn kan beseiles 20——30 Mile opad? Hvis
Jordbnnden var god og man knn nogenlunde kunde
stole paa Græsviexten, hvilken chgdriver vilde da
fore et Nomadeliv med sine Faar og drage 50—100
Mile ind i Landet? Hvilke Fortrin Landet endnn
kan skjule, er rigtignok ikke bekjendt; men klogt er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
