Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
tages saa afgjørende Forholdsregler, som muligt, saa
vilden Dag ikke være langt borte, da en i Ryggen
paa os fremstaaet Stat af Hvide jager os ud paa
vore Skibe si Havet, efterat man har opoffret Mii-
lioner i Penge, og Menneskeliv i Tusindviis". Saa
overdreven denne.Anskuelse end kan være, med Hen-
syn til Tiden, saa har Sagen dog ikke destomindre en
Virkelighed, hvorfor man ei længer kan tillukke Øi-
nene. og Begivenhederne ere allerede skredne vidt nok
frem, til at man kan fremsætte den Paastand: at
der er oprunden en ganske ny Tid for det sydlige
Afrika.
De Grunde, der bevægede Bonderne til Udvans
dring, ere nu ei længer nogen Hemmelighed: Bon-
derne have udtalt dem i en offentliggjort Erklæring,
og Englcenderne have selv anerkjendt sammes Rigtig-
hed, endskjøndt med nogle Indskrænkninger. Major
Charters, som under den stdste Gouverneur, Sit
G. Napier, bekladte en vigtig Post ved Cap og
senere anførte Tropperne ved Port Ratal, henforer
Besvasringerne under sire Hovedpunktm Slaveriets
Afstasselse, Landers Opmaaling, Eiendommenes Borttas
gelse under Kasserkkigen og Grændsernes Usikkerhed.
Englænderne have selv tilstaaet, at neppe Trediedelen
af Torveprisen paa Slaverne blev Eierne bevilget, og
da Godtgjorelsen skulde udbetales i London, saa bleve de
stakkels Landmænd ovenikjøbet klippede af de daværende
Handelshuse, der berøvede dem en god Deel af hvad der
tilkom dem. Efter Slaveriets Ophævelse traadte, som
bekjendt, Slaverne ogsaa her, ligesom i Vestindien,
først over i en Læriingstid, i hvilken de af Øvrighe-
s· Bs« 2. Oft. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
