Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
Hermed stod nu Sagen hen, for saavidt Frede-
rik Rosenkrands angik, og man skulde da nu ogsaa
mene, at den hævngjerrige Laurids Brokkenhuus
kunde have været fornøiet, thi han havde-nu faaet
en Dom efter Lovens fulde Strænghed over den
Mand, der selv angav sig som Fornærmeren, og som
for en Overilelse, der dengang næsten var ligesaa
almindelig som nu, ved Dom var bleven erklærer
ærelos. Men hermed var han dog ingenlunde til-
freds, thi den offentlige Mening har neppe været
Rosenkrands imod, og Dommen har altsaa i Vir-
kelighed ikke kunnet skade ham stort, hvortil kom, at
det stod til Kongen at forunde ham Æresopreisning,
hvilket den Tid var temmelig almindeligt og efter
al Sandsynlighed snart vilde sinde Sted, saafremt
Kongen ikke blev nodsaget til at gjøre et saadant
Skridt, at en Æresopreisning blev vanskelig eller umulig.
Laurids Brokkenhuus gjorde sig derfor al Umage
for at bringe det dertil, at Kongen maatte anlægge
Sag paa sine egne Vegne mod de to Skyldige, som
de, der ved at krænke det kongelige Pallads havde
forseet sig imod Kongens og Dronningens Hoihed.
At bevæge Kongen hertil var naturligviis meget van-
skeligt, og Sagen stod hen i hele to Aar, hvilket ved
Datids hurtige Rettergang er høist mærkeligt, men
da har det vel ogsaa været Kongen umuligt, længere
at forholde sig uvirksom, uden aldeles at bekræfte
det Rygte, som gik iblandt Folk om hans Deel-
tagelse i den Brode, hvorfor en Anden var domt
fra sin Ære, et Rygte, som man nok kan tænke at
Laurids Brokkenhuus ikke bestræbte sig for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
