Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
ligere. Han gjorde sig ogsaa megen Umage ved An-
lægget af Haven til Egeskov, som iseer skriver sig
fra ham og dengang var forsynet med et preegtigt
Springvand og flere L·ysthuse, foruden stive, klippede
Hakker efter Datids Skik. Han lagde endeel Ben-
derjorder under sine Hovedgaarde, hvortil man den-«
gang let sik Tilladelse, imod at de skulde forblive
ufrie, et Princip, som vistnok maa ansees for rigtigt-
og som Rentekammeret nu igjen nærmer sig til, efterat
det i en lang Aarreekke har været forfulgt som noget
for Land og Rige aldeles fordærveligt;1) enhver
Indskrænkning i den frie Benyttelse af Eiendommene
maa man efterhaanden komme tilbage fra, thi kun
den størst mulige Frihed tillader den høist mulige Grad
af Cultur. 1723 overdrog han Geheimeraad Grev
Chr. Ditl. Reventlov, Frh. til Brahetrolleborg,
3 Gaarde og Boel i Brahetrolleborg og Krarup
Sogne, som havde ligget under Brahetrvlleborg, da
det endnu kaldtes Rantzausholm, imod at denne
gjorde Afkald paa sin Jndlesningsret til det øvrige
Gods, som fra Rantzausholm var kommet til Ege-
skov. Hvorledes han indtog endeel af Qverndrup
Byes Fælled under Egeskov 1736 og derfor ncer var
kommeti Proces med en Nabo, har jeg alt omtalt ;2)
1) Rentekammeret gjør nu sjcklden store Vanskelighe-
der, naar en Besidder af ufrie Jorder søger om Tilladelse
til at forøge disse; sprincipet er altsaa etableret, om man
end af gammelt Had til den frie Hovedgaardstart ikke
saa gjerne meddeler en Besidder af en saadan den samme
Tilladelse.
2) Prag. 337.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>