Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
hvorimod den nu brugelige Kirkedor tvertimod Sæd-
vane sindes paa den nordrez ovenover denne tilmurede
Dør seer man et Ansigt udhugget i Steen, hvilket
skal forestille den først afdøde Adelsmand, som seer
efter sin Fjende, om han snart kommer efter. Man
fortæller iøvrigt, at Kirkens Taarn i sin Tid var saa
høit, at man kunde see det fra Vesterhavet, hvilket
nu er langt fra at være Tilfældet
Forsoning ved Blod.
Et af de bekjendteste og almindeligste Sagn her
iLandet er om Kirkelammet, som sindes næsteni
enhver Kirke, og hvis Pligt det er at forsvare denne,
ligesom Hælhesten har Kirkegaarden under sin Be-
skyttelse. Ogsaa i Tydskland haves disse Sagn, men
her sinder man meget ofte istedetfor Lammet et Barn,
som beskyttet Kirken. Oprindelsen til disse ·Sagn maa
nok søges i den i den tidligere Middelalder ikke ualmine
delige Skik, naar man opførte en Bygning, som ret
skulde have Varighed, da at stagte noget Levinde og
paa dets Blod at lægge Grundstemn, thi kun derved
kunde Bygningen blive fast og urokkelig, og at hertil
blev valgt Børn var nok ikke saa ualmindeligt, lige-
som man ogsaa hos os sinder Spor dertil. En saa-
dan, endnu gyseligere Skik skal man have havt
ved Vesterhavet, hvor man søgte at styrke de kæmpe-
messige Diger ved aarligen at udsætte et Barn i
en Tonde for at forsone Vandene ved dette Offer, thi-
naar det forsømtes, meente man at Landet truedes
med Ødelæggelse ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
