Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Erobringer i aniem Al Ligevægt var kabt imellem
disse Magters relative Styrke og det gamle Fran-
krig. Ved at dele Polen havde de store nordiske
Hosier aldeles tilsidesat Principet for Folkeretten, og
som eneste Regel sor deres Opførsel vedtaget at følge
Overmagten og deres Begjærlighed Frankrig, som
havde overvundet alle sine Fjeuder, havde fast beslut-
tet, ikke at nedlegge Vaaben, førend det havde er-
holdt den Forøgelse , der var det absolut nødvendig
for at hæve det til samme Rang, som deystore Mo-
narchier. Denne Forøgelse kunde ikke bestaae i andet
end Belgien og den venstre Rhinbred. Men et stort
Antal verdslige Fyrster eiede Besiddelser paa denne
Bred, og de protesterede imod at Frankrig berøvede
dem disse uden Skadesløsholdelse. Dette fordrede
altsaa ved Freden til Campo-Formio og Luneville, at
de geistlige Besiddelser, som laae i Tydskland, bleve
inddragne for at skadesløsholde de verdslige Fyrster,
der vare blevne berøvede deres Eiendomme ved at
Frankrig havde udvidet sit Territorium. En saadan
Fremgangsmaade var unægtelig i stne Følger en af
de piinligste og alvorligste, som Politikken kunde til-
lade sig. Keiseren af Tydskland var den naturlige
og legale Nykker for disse deres Eiendom berøvede
Fpksterz men i dette store Spørgsmaal om Skades-
løsholdelse havde han to meget vigtige Interesser,
der endog vare hinanden modsatte, nemlig sit Huus’s
og deu keiserlige Værdigheds. Hans Familie-Inter-
esser maatte bestemt tilsige ham, at han til Hertugen
as Toskana og Hertugen as Modena burde afstaae
den Skadeslosholdelse, som de ifølge Freden til Lu-
LBR Assi. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
