Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
lukket Havnen ved Tarent og taget Fyrstendømmer
i Besiddelse, uden først at adsporge det, og da Kei-
ser Alerander af Forste-Consulen blev anmodet om,
at optræde som første Voldgiftsmand i de Smidig-
heder, som bragte Frankrig og England til at gribe
tilVaaben imod hinanden, afilog han dette Overv,
som vilde have saaret hans Delicatesse, og indskræn-
kede sig blot til at være Mellemhandler, hvorved
hans Fordringer sik mere Spillerum. Alle hans
Bestemmelser havde mere Udseende af et varmt Ven-
skab for England end af en Dommers Upartisthed.
Den Maade, hvorpaa denne Fyrste optog Efterret-
ningen om Hertugen as Enghien’s Dødsmaade, og
de bittre Forklaringer, som ved denne sørgelige Lei-
lighed fandt Sted imellem Czaren og Frankrigs Over-
hoved, tilintetgjorde fuldkommen al Enighed imel-
lem dem.
Fra dette Øieblik af maatte vi opgive ethvert
Haab, ikke alene om at slutte os til Rusland, men
endogsaa om at holde dette indenfor Maadeholdenhedens
Grændsen Det var ude med dets Venskab imod os;
det havde antaget samme Farve, som vore Fjender.
Krigen paa Fastlandet var endnu ikke erklærer, men
Ligevægten imellem Cabinetterne var forstyrret. Vi
vare da saaledes visse paa, enten tidligt eller stldigt
at komme i Strid med England, Østerrig og Rus-
land, med mindre det kunde lykkes os at holde dem
i Tømme ved en mægtig Alliance.
Af de tre store Fastlands-Monarchier var sder
ikkun et, som kunde antages for at være gunstigt
stemt imod vore foederative Planer, og det var Paus-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
