Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
under denne Krig var bestemt ·til en fransk Havn,
uden Hensyn til om det indeholdt tontrabande eller
frie Varer-, hvilken Bestemmelse iser de hollandske
Caveresvare ivrige i at udspre, saa at endeel danske
Skibe« bleve optagne under de franske Kysterz da
imidlertid dendanske Regjering gjorde Gjengjeld, blev
der i Aaret 1691 indgaaer den Forening, at det hvert
Aar skulde være 45 danske Skibe tilladt, at gaae til
Frankrig, hvilket Forlig Kong Wilhelnt dog ikke
vilde ratisiterr. Christian den Fernte lod derpaa
foruden de 9 allerede optagne hollandske Stibe endnu
borttage 12, indgik derefter et Forbund med Sverrig
om, kraftigen at værne over deres Reutralitet til
Sses, og gjennemforu dengang ved sine kraftige For-
anstaltninger en Forholdsregel, som omtrent 100 Aar
senere gav Anledning til saa alvorlige Demonstratio-
nerz« men under Christian den Fenrtesvar Dan-
mark ogsaa en ganske anden Ssmagt — sammen-
liguet med det øvrige Europa — end under Chri-
stian den Syvende. I en lang Aar-række sendtes
nu bestandig en Escadre til Canalen, som snart bestod
af blot danske, snart baade af danske og svenske
Skibe, og som under Anforsel af Iust Juel, —-
denstden saa bekjendte Admiral, der faldt den lide Au-
gust 1715 — af Capitain Bart og Commandsktapi-
tain Barfod med Kraft haandhcevede det danske Flags
Ære; der fandt meer end een Gang alvorlige Af-
fairer Sted, som dog i Almindelighed entes hader-
ligt for de Danske, og navnligen viste den tappre
Iust Juel gjentagne Gange de overmodige Oboere
tilbage, der alt dengang vilde tilegne sig et Her-
(
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
