Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Buer og Staal - Lokomotivføreren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IS
I »Huset «
2
iblandt Lygter, ved Manometrets Naal
hos Stænger, der er drevet af strengt og dejligt Staal
dér dænges sorte Dynger ind i Bugens hvide Baal . .
Der er saa hedt som Helved ved Døren til mit Fyr,
i Ildens hvide Indre,
hvor Tidens Stjerner tindre . . .
i Dybet paa mit Dyr —,
min vilde Hest, hvis Manke er hvid af Dampens Skyr.
Den Haand, der sikkert hviler paa Regulatorarmen,
den isnes ej af Kulden, den hedes ej af Varmen.
Den føler alt og kender alt, hver Lyd igennem Larmen
Den drejer alle Haandtag, den lukker, aabner Haner.
Den flaar i Fløjtsignalet,
naar Tog biir overhalet —,
naar Flag og grønne Faner
har meldt, at der kan buldres ad Nattens frie Baner,
De slumrende Waggoner, der hviler under Jaget . . .
er fjernt fra Hestens Hede og Hovene og Braget.
De Rejsende, der aldrig saa en Flig af Fareflaget . .
er fjernt fra Sammenstødet, som ingen ved, naar skér.
De slumrer og de smiler.
Han vaager ved Ventiler —.
Han lytter og han sér
ud i det hvide Mørke, naar det taager og det snér.
Lokomotivførerhuset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
