Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
«Nei nu maa du ikke være grætten da, søde, snille
Papa’n min,» hviskede Marie til ham, idet hun tog ham
om Halsen
«Jeg er ikke grætten — jeg er sindt.»
«Du skal ikke være sindt, hvad er det du har at
være sindt over da?»
Holm blev aldeles maalbunden. Ikke noget at være
sindt over? Han skulde kanske takke, fordi han fik Lov
til at være oppe blandt disse begavede unge Spirer!»
«Skal jeg synge for dig, Papa?
«Synge? Nei saa mangfoldig Tak!»
«Men hvad feiler dig? Hvad er der iveien ?»
«Hvad det er — hvad det er? End Madeiraen fra 52?»
«Pyt ikke noget andet, den er blevet godt anvendt
Papa. Aa du skulde hørt Frantz Pettersen improvisere,
jeg har aldrig hørt noget saa morsomt!»
Hun var kommet bort paa hans Knæ og holdt ham
om Halsen, de andre var inde i Hjørnestuen.
«Var det morsomt, Vennen min?» Han var lidt
mildere i Stemmen.
«Ja Papa, jeg har aldrig havt en saa hyggelig Aften.
Aa tænk du, Hilmar Strøm, Komponisten, du ser ham
derinde, den lange magre Fyr med Brillerne, han sagde, at
jeg havde en deilig Stemme — deilig Stemme!»
«Du skal ikke tro paa sligt, Barnet mit»
«Skal jeg ikke tro en saa berømt Kunstner som han?
Nu var jeg saa glad, og saa kommer du og —» Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
