Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knut G. Hohn.
25
«Ja, kjære vesle Hans Far, var det saa farligt ? Hør
nu pent efter: du skal komme op til mig imorgen
Formiddag, saa kanske du skal faa høre nogen rigtig pen Musik
— du kan gjerne bede Mor følge dig, om du vil.»
«Musik imorgen — aah — tusind Tak, nei hvor Mor
vil blive glad!»
«Spring nu hjem rigtig fort, Hans, saa bliver du varm,
du har siddet og frosset saa længe nu. Godnat da!«
«Godnat, Godnat!»
Holm saa den lille Skikkelse og de smaa Ben pile
hurtigt over Broen og forsvinde i Mørket paa den anden
Side.
Han stod en lang Stund stille og eftertænksom. «Den
gryende Dag i Norges Kunst» havde Digter Pettersen
deklameret. Tænk om han, Knut Holm, den foragtede
Materialist, havde været den første til at se et Skimt af en gryende
Dag! Dette var et underligt Træf. «Slige mærkelige dybe
Øine paa Gutten, jeg blev saa varm om Hjertet, da han
holdt mig fast med den lille Haanden sin–—. Ja,
ja, er du en af Vorherres udvalgte Blomster, vesle Hans,
saa neimen om du skal faa Lov til at fryse bort i denne
kolde Verden, saasandt jeg heder Knut Holm.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
