Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bramsen.
27
gaa ligesaa ugenert paa Hænderne som paa Benene, og
trods sine 55 Aar var han den 17de Mai altid med paa at
konkurrere med Smaagutterne i Klatring om Præmier oppe
i Parken; han var ikke god at døive!
«Der bliver aldrig noget Alvor i Paal,» sutrede Andrine’
Konen hans, hun var nemlig lidt af et Hængehoved, som
stadig vilde have ham med paa forskjellige Møder og
Sammenkomster, hvilke han regelmæssigt lurte sig undaf ved
allehaande Paaskud.
Det var et underligt Forhold mellem Holm og
Bramsen. Naar de var paa Tomandshaand nede paa Søboden,
var det altid: «Du Bramsen» og «Du Knut», men
overfor Verden var Bramsen den ærbødige Tjener, som stadig
svarede: «Ja vel, Herr Grosserer.»
Da Bramsen flk Bud fra Kontoret, at Chefen vilde
snakke med ham nede paa Søboden Klokken V28 om
Morgenen, blev han høist betænkelig.
Slig extra Konference havde de havt for nogle Aar
siden, dengang da Firmaet Knut G. Holm holdt paa at
ramle overende, men i Alverden, det var da vel ikke noget
sligt noget nu?
Holm saa grætten og ægerlig ud «Du Bramsen, jeg
er lei af hele Stasen.»
Bramsen kløede sig betænkelig i Hageskjægget, lagde
Hovedet paa skakke: «Det er vel denne Guinee-piggen
oppe i Banken, som gjør Kaprifolier med Vexlerne dine
igjen nu da?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
