Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 2
Byens Fædre.
Han sad og saa paa hende aldeles aandsfraværende,
saa hun blev rød helt op i det store lyse Haaret.
«Det ringer paa Telefonen, Herr Holm,» fandt hun
paa for at aflede ham.
«Mangfoldig Tak, men det Instrument rører jeg ikke.
Tror De, at jeg vil staa der som en Idiot og snakke op og
ned ad Væggen, og kanske blive lurt paa af en hel Del
Individer, som sidder og lytter rundt i Byen — nei Tak,
mine Talegaver er ikke for Telefontjenesten.»
Det var aldrig muligt at faa Holm til Telefonen,
antageligvis fordi han vidste med sig selv, at han ofte sagde en
hel Del Ting, som ei var saa ganske vel overveiede, og som
det derfor ikke var behageligt at have Vidner paa, nok for
det, han ansaa Telefonen for vor Tids sletteste Opfindelse.
«Om Gamle Erik skulde sat ud en Præmie for den bedste
Opfindelse, hvorved Menneskene kunde ærgres og uroes,
saa burde han Eddison faaet Prisen.»
Det ringede paa Telefonen, og Betty gik bort.
«Det er Mægler Nilsen, som vil tale med Dem.»
«Spørg, hvad han vil?»
«Han siger, at det store spanske Jernskibet, der kom op
med en Ladning Salt til Høeg & Co., skal sælges ved Auktion
for Bodmerilaan, og han tror det er godt Kjøb at faa.»
«Allright, Tak, jeg skal tænke paa det.»
Der blev Liv i Knut Holm, da han troede der var en
«Job» at gjøre, og han glemte aldeles Bettys blaa Øine,
lyse Haar og mørke Øienbryn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
