Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bankchef Hermansen.
51
ket af, at de ansaa mig for en slig Rugemaskine, der var
skabt til at værpe Guldæg. Aa du malebariske Verden,
hvilken Fryd det skulde være, om jeg en vakker Dag
kunde tvinge hele Kieresiet til at lette paa Hatten og se
op for at finde ud, hvor Knut G. Holm staar.»
Han vilde tage hendes Haand, men hun trak den raskt
tilbage, blev blussende rød og forskansede sig bag alle
Bøgerne længst inde i Krogen.
«De synes vist jeg er en rar Mand?»
«Nei, Herr Holm, ikke rar, men stærk. Jeg har
bestandig sværmet for at træffe Mænd, der var færdige til
at tage et ordentligt Løft i Livet.»
«Ikke sandt? Der findes jo snart ikke en Mand mere,
som tør vove Skindet for sin Overbevisning. Det er saa
hyggeligt og fredeligt at lukke sig ind i sit Skal, og
gaa med Filttøfler og Mavebælte, samt rette sig efter
Majoriteten, snakke alle pent efter Munden, ikke dulte til
nogen paa Albuerne, bare smile forbindtlig og være
elskværdig — aa, du Alverden, for Fattigstuelugt! Nei, op
med Vinduerne, selv om det er 30 Graders Kulde.»
Han strøg ud i Butikken, og hun hørte, hvorledes han
og Garnæs talte om, at hele Lokalet skulde moderniseres,
Gulvet sænkes og store Spejlglasruder sættes ind.
Hun sad længe i dybe Tanker over hvad Holm havde
sagt, begyndte flere Gange paa at føre ind i Bøgerne, men
sluttede strax, thi Arbeidet vilde ikke gaa idag.
En underlig Mand den Holm, uf, jeg liker ikke, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
