Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
zaus Hjælp haaber jeg inden noksaa kort Tid at kunne
faa et Overblik.»
Det var ikke godt at svare noget hertil, men ærgerligt
var jo dette.
Naar Holm i ledige Stunder gik og grundede over
Situationen, hændte det imellem, at han sagde til sig selv:
«Du var en Tosk, Knut Holm, du skulde ladet Børnene
faa den Lysttur til Paris, saa havde du kunnet ordne dig
som du vilde imens, og naar de da engang kom hjem
igjen, vilde alt været klappet og klart.»
At William muligens kunde optræde som Rival
overfor ham i Anledning Frøken Rantzau, havde ikke faldt ham
ind, før Mægler Vindt en Dag kom ind og fandt Holm
staaende ude bag Disken, mens William beherskede det
Allerhelligste.
Vexelmægler Vindt var Byens selvbestaltede og
aner-kjendte Harcellist, thi der fandtes ikke den Ting, som han
ei gjorde Nar af; selv Bankchef Hermansen maatte smilende
taale hans Pirkerier.
Vindt var gammel Ungkarl, lang og tør som en Stang,
med en bredskygget graa Filthat ovenpaa den sorte, glatte
Paryk og det lidt rødsprængte Ansigt med den spidse Næse.
«Undskyld, Holm, du vil vel ikke være saa venlig at
høre, om jeg kan faa tale med Chefen?
«Aa reis til Bloksbjerg!»
«Nei, jeg har tænkt paa Sandefjord, du — ja, ja, etwas
er noget, bemærkede Presten, han fik en Buxeknap i Offer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
