Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 6 2
Byens Fadre.
og se til at komme i varmt Hus, fortsatte hun
ufortrødent Turen til Strandvik. Da hun kom til sin Ven
Lods-oldermand Prøis, paastod han, at hun var saa stivfrossen,
at det uden Vanskelighed maatte have gaaet an at brække
hende tvert over som en Sukkerstang!
Lidt Snue havde hun efter Badet, men forøvrigt havde
det bare virket opfriskende.
Tid og Raad til at ordne sig efter Forgodtbefindende
det havde hun altid havt, og hun udnyttede ogsaa denne
Situation saa grundig, som det paa nogen Maade kunde
gjøres.
Hele hendes Tilværelse havde noget «Hulter i Bulter»
over sig, det var ikke Orden eller Regelmæssighed i
nogen Ting.
Ligesaa egne som hendes Livsvaner var, ligesaa
forunderlige var hendes Ideer om Godgjørenhed og den Maade,
hvorpaa hun udøvede denne.
En Jul havde hun for Exempel foræret alle de gamle
Stabeiserne over paa «Sømandshjemmet» et Par Ski hver,
idet hun paastod, at de med lidt Øvelse nok vilde kunne
klare det, og at det var sund Motion, som forlængede Livet.
Stakkels gamle, gigtsvage Kavalerer, de havde Møie nok
med at karre sig frem ved Hjælp af to Stokke og drømte
ikke engang om at komme paa Ski.
Da Præsten Arff, der var meget korpulent, beklagede
sig for hende over sin Kardialgi, forærede hun ham en
Snekke med Aarer, under den bestemte Forudsætning, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
