Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Malla Trap. 133
«Aa ja, Knut Holm, Tiden har imellem faldt noksaa
lang for mig.»
<Naturligvis, naar man er alene, hænder det undertiden,
at det bliver langsomt — hm — jeg plages ogsaa imellem
af saadan Trang til Selskab, til nogen, hvem jeg kan betro
mig til —»
«Aa, De har Minder, Holm, gode, lyse Minder.»
«Javist har jeg det, men det er nu sin egen Sag, for i
Længden synes jeg sandelig det er lidt trivielt at leve
sammen med bare Minder.»
«Jeg har hørt, De tænker paa at gifte Dem igjen.»
«Hvem har nu været saa venlig at fortælle Dem det da?»
«Aa, jeg har det fra paalidelig Kilde, men jeg synes
De bør betænke Dem to Gange paa dette, Knut Holm.»
Jeg har saamen regnet og kalkuleret paa dette mange
Gange, min kjære Malla Trap. Javist bliver det extra
Udgifter og Krangel med Skifte etc., men efter Naturens Orden
saa kan jeg ikke leve stort over et Snes Aar til, og da
greier det sig nok.»
«Kalkulationer og Pengehensyn! Jeg troede, De havde
været en mere ideelt anlagt Natur, Knut Holm!»
«Det var jeg i min Ungdom, Malla Trap, ja husker
De dengang vi to sværmede for hinanden?»
«Det har nok ikke jeg glemt.»
«Ja, var det ikke saa at vi to var saa omtrent forlovede ?»
«Jeg havde dit Løfte, Knut Holm, og stolede paa dig.
Jeg ventede og ventede, men du kom ikke.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
