Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Feststemning. 169
Da Fru Rantzau var kommet til sin Plads paa en af
de øverste Bænke, stod hun og saa nedover efter Holm,
og vinkede smilende paa ham.
Hun betragtede Publikum nogle Øieblikke, og der gik
uvilkaarlig ligesom en Bifaldsmumlen over hele
Forsamlingen, thi hun tog sig straalende ud.
«Se at pakke dig op paa Udstillingsmontren, gamle
Drøvtygger,» sagde Vindt, han gav Holm et venskabeligt
Dunk i Ryggen. Holm gik opover og nikkede gemytligt
til Alverden.
«Det var da et pragtfuldt Fruentimmer, den Fru
Rantzau, hviskede Borgermesteren til Vindt, der svarede:
Jeg frygter Danaerne, selv naar de bringer Gaver,
som vi Grækere siger, det er imidlertid udlagt paa godt
Norsk: Mor Pedersens Vørterkager er deilige at skue,
men bevare mig for at skulle fordøie dem!»
Det blev stille i Salen, da de første Toner strømmede
udover. Alle fulgte Veslehans’s Bevægelser, og det saa ud
som om man var bange for at «han skulde komme ud af
det». Øiensynlig var alle ængstelige for, at Byens Ære
ikke skulde kunne ske Fyldest, det var jo en af «vore
egne» det gjaldt!
Men den lille Skikkelsen ved Pianoet sad tryg og
rolig, han var i en anden Verden, hvor han følte sig hjemme.
Han mærkede ikke alle de stikkende Øine og lyttende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
