Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - III. Stenforbindelser - 3. Ildsteder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
Jernovne. Af disse gives der nu en Mangfol
dighed af forskjellige Sorter og Konstruktioner, men
de fleste lader sig henføre under følgende Klasser:
1) Etage o vn e, hvori Røgen tvinges gjennem flere
over hverandre anbragte horizontale Kanaler.
De hyppigste Ulemper ved disse Ovne er, at
Fyringen ikke lader sig regulere, da hverken
Døren, Spjeldet eller Askeskuffen er tætslut
tende. Følgen heraf er, at Ovnen snart bliver
varm, men ogsaa snart kold igjen, saa at Tempera
turen i Værelset er meget variabel. De kræver
desuden hyppig Ilægning og meget Tilsyn. —
Foråt en Etageovn skal være god og hensigts
mæssig, er følgende at mærke
a) Indlægskassens Yægge bør være af tykt
Støbegods og Yderfladen saa ujævn som
muligt, gjerne endog besat med Ribber. Ind
muring med ildfast Sten er ikke økonomisk
og heller ikke nødvendig undtagen ved Ovne
i store Lokaler, som ofte fyldes saa stærkt,
at Sidepladerne forbrændes. Istedetfor Sten
kan bruges løse Brændplader paa Siderne af
Ovnen.
b) Indlægsdøren bør være saa stor, at den gaar
helt ned forbi Askeskuffen; den maa slutte
tæt og have 1 å 2 Skrueventiler for at re
gulere Fyringen og hindre, at Ovnen afkjø
les for snart.
c) Røgkanalerne bør være rummelige, ellers
hindres snart Trækken ved at indsnævres
af Sod.
d) De gjennembrudte Døre eller Gitre, som an
bringe^ til Pryd mellem Etagerne, bør være
saa aabne som muligt og helst være ganske
borte, saa at Udstraaliugen fra disse Dele
kan foregaa uhindret (Fig. 66—68)-
2) Magazinovne. Ildrummet, der har en større
Høide, men mindre Grundflade end de foregaaende,
fyldes med Kul, antændes ovenfra, og nåar
Størstedelen af Kullene er kommen i fuld Brand,
tilskrues Skrueventilerne paa den tætsluttende
Dør. Der vil da ikke strømme mere Luft ind
i Ovnen, end der behøves til at vedligeholde
Glødningen af de nu til Kokes forvandlede Kul.
Ovnen har somoftest Form af en Cylinder, hvil
ket er den heldigste Form, men kan ogsaa være
firkantet og med Etager ovenpaa. Der kræves
foruden en noget opadkrummet Bundrist tillige
en staaende Rist indenfor Indlægsdøren.
Magazinovnen giver, nåar den passes med Om
tanke, en jævn behagelig Varme, medens man slip
per at lægge i den mere end en, høist to Gange
daglig. Den kan bruges baade til Kul, Kokes,
Torv og Ved og behøver ikke at feies saa ofte som
Etageovne.
Mantelovn er blot en cylindrisk Magazinovn,
som omgives af en Mantel eller Kappe af Jernblik,
der er aaben nedentil og oventil, saa at Værelsets
Luft stadig cirkulerer mellem denne Mantel og den
egentlige Ovn. Man undgaar derved den stærke,
direkte straalende Varme i Ovnens Nærhed, medens
Værelsets forskjellige Dele bliver mere jævnt op
varmede.
For Ovne i Almindelighed gjælder, at de
ikke sættes for tæt op imod Brandmuren eller
i en Niche, hvorved de varmer mindre godt.
Endvidere er hyppig Feining af samme Aarsag
at anbefale, og for at undgaa den dermed føl
gende Urenlighed i Værelset kan man benytte
den af Broberg patenterede Feieindretning.
Fig. 69
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
