Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - IV. Træforbindelser - 1. Tømmermandsarbeider - Vægge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Vægge. Af Trævægge haves forskjellige Slags;
de kan bekvemmest deles i Laft vægge, Bin
dingsv ærksv æ gg e, Reis værks vægge og
Plankevægge.
Laftvæggene opføres af Tømmer med Top
dimension af 15—20 cm. Stokken hugges eller sages
først paa 2 Kanter, saa den faar 2 parallele Flader
med Afstand omkring 15 cm. efter Tykkelsen. Den
første Stok, som altsaa nedlægges umiddelbart paa
Grundmuren, kaldes Sylstokken, og denne bør
være af stærkt og feilfrit Tømmer og af noget
større Dimension end det øvrige Trævirke. Oven
paa Sylstokken fortsættes nu den egentlige Tømring;
enhver Stok faar paa Undersiden en Udhugning, saa
at den danner en konkav Flade, som passer ind til
den underliggendes konvekse Overkant. Idet Stok
kene først lægges løst ovenpaa hinanden, afmærkes
med Meddraget (etslags Passer), hvormeget der maa
afhugges af den indlæggendes Stok. Naar Udhu
lingen er færdig, oplægges Stokken og fæstes til
den underliggende med Trænagler, som sættes ved
alle Døre, Vinduer og Nav og i en indbyrdes Af-
stand af 2,5 m. Et Lag
ningen og ligesaa i- de
indre Yægge kaldes et
Omfar. De mellem
Stokkenefremkomne Fu
ger kaldes Medfar.
Hvor 2 Yægge krydser
hinanden, kan Forbin
delsen ske ved saakaldte
Nav, af hvilke der er
flere Slags. Det ældste
Nav er Krydsnavet
eller Knubbenavet (Fig. 143), hvor Tømmer
stokkenes Ender, der krydser hinanden, staar til
begge Sider utlenfor Sammenføiningen og Væg
fladen ; de benyttes nu næsten udelukkende til
Udhusbygninger, som ikke paneles, men ansees af
mange for de smukkeste.
Sink ena vet (Fig. 144) er en Sammenføining
ved Sinkning, saaledes at intet af Tømmerets Ender
falder udenfor Vægfladen. Dette er en god For
bindelse, men da Tømmerenderne er afskaarne lige
ved Navet, bør de tjærebrædes og paneles, hvis de
ikke for snart skal raadne.
Kamm en avet (Fig. 145) er den solideste og
mest benyttede Forbindelse, men tillige den vanske
ligste at udføre. For at faa Navet saa tæt som
mulig kan man, efterat Stokken er sammenhugget,
drive ind Kiler i Endeveden. Det gjælder her som
ved Sinkenavene, at de bør tjærebrædes og paneles,
saafremt de skal modstaa Forraadnelsen. Nåar
Stokkene indlægges i Væggen, lader man altid den
enes Top komme over den underliggendes Rod og
omvendt, saa Medfarene aldrig bliver parallele, idet
nemlig Stokken er tykkere i Rod- end i Topenden;
det falder paa denne Maade lettere at faa den øverste
Stok i Væggen fuldstændig horizontal. Ved Op-
førelsen tager man intet Hensyn til Dør- og Vindues
aabninger, men tømrer Væggen op i sin fulde Høide
og skjærer først senere Aabningerne ud, thi herved
vil Væggen vinde i Stivhed, og hvad der kunde
vindes af Tømmer, vilde være en Bagatel. Det
eneste Hensyn, man her har at tåge, er, at nåar en
Stok ender ved en saadan Aabning, lægges Enden
af dens Fortsættelse henimod Aabningens modsatte
Kant, og tillige bør der anbringes Trænagler i om
trent 15 cm. Afstand fra Aabningen. Ved Nagler
nes Indsætning maa Hullet bores noget dybere end
Naglens Længde, saa at Stokken ikke kommer til
at ride paa denne, hvorved Væggen snart vil blive
glissen. Naar Aabningen er udskaaret, benytter
man sig af Be it skier ne for at hindre Væggen fra
at bøie sig ud eller ind. Af disse har man 2 Slags
nemlig Blindbeitski (Fig.l46) og Stolpebeitski
(Fig. 147). Den første vil være helt usynlig i Væg
gen udenfra og bruges til mindre Aabninger,
medens Stolpebeitskierne bruges til store Aabninger
i større Huse. Jo flere Aabninger, des mere vil
Væggen være udsat for Bøining, og man bør derfor
i Træhuse se til at faa saa faa Aabninger som
mulig og heller noget større. Naar Beitskien ind-
Fig. 143. Tømmer rundt hele Byg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
