Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - IV. Træforbindelser - 2. Snedkerarbeider - a. Sammenføininger - b. Panelinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
andre, af hvilke skal nævnes: 1) Pløining. Paa
Plankens eller Bordets ene Side høvles en Fure,
«Not», hvis Bredde er ca. V* af Træstykkets Tyk
kelse og Dybden lidt større end Bredden. Den mod
svarende Side af næste Stykke faar en tapformig
List, «Fjær», der passer nøiagtig ind i Noten, dog
saa, at den ikke nåar ganske ind i dennes Bund
(Fig. 167). 2) Falsning er et Slags Sammenføining
intet Fortrin fremfor Tømmermandsklædningen. Skal
en vertikal Paneling slaaes paa en Tømmervæg,
maa dette ikke gjøres, før Væggen har sat sig, thi
ellers vil enten Panelet bøies udåd, eller Tømmeret
blive hængende igjen paa Panelingen, og Væggen
blive glissen og trækfuld. Horizontal Paneling paa
udvendige Vægge har den Fordel, at den kan paa
slaaes, før Væggen har sunket fra sig; den spigres
Fig. 167.
W- zz
r
—^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^
yyyXyyyyyyyya^ ’ ’ Y//////////////.
Fig. 168.
zi;>
/ zi _ Y
paa halv Ved efter Træets Længderetning (Fig. 168).
3) Sinkning forekommer kun ved Hjørneforbin-
L
L
deiser og kan udføres ved
Fig. 169 og 170. pette eller svaiehaleformede
Tappe (Fig. 169 og 170).
v
b. Panelinger. Til disse
bruges altid Bord af 2—3 cm.
Tykkelse, og Hensigten med
dem er at beskytte Væg- eller
Tagfladen og tillige pryde.
Til Bordklædning af alminde
lige Udhuse bruges simple
"i
" X
2,5 cm. tykke Bord, hvilke næsten altid stilles
vertikalt ; de spigres paa Bindingsværks Huse uden
paa Svillerne og Losholterne enten Kant i Kant
eller med Over- og Underliggere. Man har ogsaa
anbefalet at spigre Bordene med indtil 2 cm. Mel
lemrum paa Bindingsværket i Udhusene for at faa
Træk igjennem samme, hvorved indbragt Foder
skulde have lettere for at tørre ; men dette er neppe
heldigt, da Sneen om Vinteren fyger ind, og Avlin
gen bliver heller ikke befriet for Dugslag og Regn.
Større Afstand end 0,5 cm. er derfor ikke tilraade
lig, men bedst er det vistnok at lægge Bordene lige
ind til hverandre. Skal et tømret Hus paneles ud
vendig, maa man ikke anbringe Panelingsbordene
direkte paa Tømmervæggen, men først lægge Læg
ter paa denne, hvortil Bordene senere fæstes.
Trækker nemlig Fugtigheden sig igjennem Panelin
gen og ind paa Tømmervæggen, vil denne sent tørre
og derfor let raadne. Panel med Over- og Under
liggere kaldes ogsaa Tømmermandsklædni ng
(Fig. 171), og man kan ved denne Slags, navnlig
til Underliggere, bruge meget simple Bord. Lægges
Bordene Kant i Kant, dækkes undertiden Fugen
med facede Lægter, men dette bliver dyrere og har
.
isaafald paa korte (ca. 0,5 m. lange) vertikale Læg
ter, hvilke dog ik
Enderne end 3 cm.
Maader, hvilke vil
ser dog altid paa,
liggende noget opu
tighed ikke skal hi
Sammenføiningerne
ikke støder nærmere til hinanden i
cm. Bordene kan anbringes paa flere
vil sees af Fig. 174—176. Man pas-
paa, at det ene Bords øvre Side bliver
opunder det overliggende, foråt Fug
-1 have let for at trænge ind gjennem
Af andre Panelsorter skal her
Fig. 177.
X Y ri
åtm
nævnes Rupanel (Fig. 177). Denne er almindelig
pløiet, og sættes næsten altid vertikalt; lægges den
derimod horizontalt, maa man altid anbringe Bordet
saa, at Noten vender ned og Fjæren op; den bruges
næsten udelukkende indvendig i Bygningen til Pane
ling af Vægge og Tag og oftest som Underlag for
Væggens Beklædning med Lærred, Pap eller Tapet.
Fig. 171, 172 og 173.
77a W////l/>IY,H/YYM/Y/l/\
Fig. 174 175. 176
II ijj I I
im f lill ill
I HI i
llÉiy 1
i w
iSS wk
il
»
m HP
H yBII s sJUi
i I WK
Hf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
