- Project Runeberg -  Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet /
91

(1890) [MARC] Author: Gudbrand Tandberg - Tema: Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Hovedbygninger (Plade 3—15) - 1. Almindelige Bemærkninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

91
Under de fleste Forhold vil Økonomibygningers
Form, Størrelse og Udstyr paa Forhaand være mere
eller mindre givet, nåar man kjender Gaardens Av
ling og Besætning, og man samtidig ved, hvilken
Plads der kræves for hver Gren af Økonomien, til
ethvert Husdyr af de forskjellige Slags, til et Læs
Hø, Korn m. m. Dette gjælder dog ikke Hoved
bygningerne; en stor, men tarvelig Familie vil klare
sig med en langt mindre og enklere Bygning end
en liden og flottere tilvant. Man kan ikke her
som ved Økonomibygningerne foreskrive bestemte
Regler for Størrelsen efter Gaardens Areal eller
Avling; man maa ogsaa tåge Hensyn til Eierens
eller Leierens Livsvaner, Formuesomstændigheder,
Smag m. v. Vi skal dog forsøge at antyde endel
Holdepunkter, som kan gjælde ogsaa ved Hoved
bygningens Opførelse.
Ved Beliggenhed en maa sees hen til, at den
kommer i passende Afstand fra de øvrige Huse, og
at Oversigten over disse lettes; navnlig bør man fra
et af Vinduerne kunne overse hele Gaardspladsen
og alle Indgangsdørene til Udhusbygningen. Med
den ene Længde bør den vende mod Gaardspladsen
og med den anden mod Haven; bedst er da, om
Gaardspladsen. kan ligge paa Nordsiden, saa at Ha
ven faar Ly af alle Husene mod Nordenvinden; og
endelig maa Adgangen til Gaardsplads og Øko
nomibygningen være saa fri og let som muligt.
Hvad Formen angaar, maa man ikke binde sig
for strengt til nogen saadan; man maa altid tænke
sig Huset »indenfra og udad«, man maa sørge for,
at de nødvendige Værelser faar en heldig Beliggen
hed til hverandre, lade dem faa de rette Dimen
sioner og forøvrigt ikke være altfor nøie i sine For
dringer til Udseendet. Der er opstillet som Regel,
at en Hovedbygnings Længde og Bredde burde
forholde sig som 3 til 2, og at Længden i intet Til
fælde maatte overstige den dobbelte Bredde; skjønt
dette vistnok kan være til nogen Veiledning, maa
man ikke binde sig altfor strengt dertil. Seet fra
et helt økonomisk Standpunkt skulde den rent kva
dratiske Form være den rette, da den kræver rela
tivt mindst baade af Ydervægge og Tag og dertil
giver de mindste indvendige Afstande. Paa den
anden Side bliver det vanskeligt at anbringe Væ
relserne heldig; de faar ikke den rette Form, Lys
forholdene bliver ikke gode, og endelig bliver Huset
stygt at se til. En almindelig Feil i Landdistrik
terne hos os er dog, at man bygger Husene for
lange og for smale, og navnlig gjælder dette i de
nordenfjeldske Amter. Gaar man saa langt som til
at bygge 2-etages enkelte Bygninger, d. v. s. lader
de enkelte Værelser gaa tvert igjennem Huset, bliver
Bygningen baade uhensigtsmæssig og übekvem ; kun
i mørke og trange Fjelddale kan de til Nød have
sin Berettigelse, hvor nemlig det Værelse, der kom
til at vende op mod Fjeldsiden vilde blive for mørkt.
Sluttelig forsøge man at give det Hele et saa til
talende Ydre som muligt. Døre og Vinduer anbringes
symmetrisk, Vinduerne i samme Etage gives samme
Dimensioner osv.
Ved Størrelsen kan man somoftest holde sig
til den Beregning, at Hovedbygningen maa svare
til den Husholdning, Eieren kan føre af Gaardens
Nettoudbytte, og det Overflødige her vil være en
død Kapital, som under almindelige Omstændigheder
ikke forøger Eiendommens Værdi o. s. v., og derfor
bygge en egen Drengestue- og Bryggehusbygning,
medens det vistnok ved mindre og middelsstore Gaarde
vilde være rigtigst at samle dem underet med Hoved
bygningen.
Spørgsmaalet, hvorvidt en Bygning bør bygges
i 1 eller 2 Etager, kommer ind her. Vi ser, at i
enkelte Distrikter hører en 2-etages Bygning til
Sjeldenhederne, medens det modsatte er Tilfældet i
andre. Idethele kan man vistnok sige, at 2-etages
Huse bliver forholdsvis billigst, idet Grundmure,
Kjælder og Tag bliver de samme, og det nødvendige
Tillæg i Høiden for at danne 2den Etage, kan siges
at være vel anvendt, men paa den anden Side er
der en besværligere Adkomst til Overværelserne.
De 1-etages Huse har den Fordel, at alle Værelser
er lettere tilgjængelige fra Gaardspladsen af og
ialmindelighed de bekvemmeste, medens de paa den
anden Side bliver relativt dyrest. De 2-etages bliver
forholdsvis billigst og finder sin Berettigelse, hvor
Huset skal være meget stort, d. v. s. indeholde saa
mange Værelser, at disse vilde blive liggende for
spredt, hvis de alle skulde henlægges til samme
Etage. 1-etages Huse hører derfor væsentlig til paa
meget smaa Gaarde og paa middelsstore, hvor der
tåges meget Hensyn til Komfort ogßekvemmelighed;
2-etages derimod paa middelsstore, hvor Økonomien
er den væsentligste Faktor eller paa meget store
Hovedbygninger.
I. Almindelige Bemærkninger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:44:25 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bygland/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free