Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Den egentlige Udhusbygning - 3. Beskrivelse til Udkastene (Plade 17—30)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
til Punkterne aa, hvorfra den stiger op i Røstet til
Punkterne bb, hvor den vil være oppe paa Røst
bjælkerne. Tærskelaaven ligger ret over Kaste
laaven og har sin egen Laavebro. Ved en anden
Bro mellem a, c, d, e staar Tærskelaaven i For
bindelse med den egentlige Kjørebro, saa man ved
Indkjøringen af Kornet kan komme ind ad en Bro
ud ad en anden. Svinehuset har sin Indgang
gjennem Fjøset, hvilket er en Ulempe, men denne
kan ikke fjærnes, uden man tager Hønsehuset til
Gang. Det i Grundplanen som «Hølade» betegnede
Rum har en særdeles heldig Beliggenhed for at
kunne anvendes til Silo, om saadan ønskes anlagt.
Fig. 3 (14 X tiO m.) har Plads for 40 Kjør og
10 Heste. Kjørebroen tænkes’ her ført lige op i
Røstet, hvor den gaar langsetter hele Bygningen.
Skal der dog blive Plads nok for Høet over den
murede Del af Huset, maa Overbygningen være 4m.
høi. Kornladen vil, , beregnet efter en Høide af
7 m., give Plads for ca. 300 Hektol. utærsket Korn,
men heldigere tør det være at benytte det meste af
Rummet over Vognboderne til Korn, medens noget
af den projekterede Kornlade anvendes til Halm.
Tærskelaaven lægges ret over Kastelaaven og den
nes tilsvarende Bredde henover en af Vognboderne.
Plade 20 Fig. 1 (15 X 53 m.) er en Bygning
af en i det søndenfjeldske Norge temmelig alminde
lig Form. Kjørebroen tænkes lagt temmelig høit
oppe i Bygningen, og ifald_Tærskelaaven lægges "i
2den Etage, en særegen Bro fra denne paa Husets
Bagside. Benyttes Damptærskemaskine, er det ogsaa
bekvem Plads for denne, idet man faar Kornladerne
paa begge Sider af Tærskepladsen. Saue- og Svine
hus er lagt udenfor den egentlige Udhusbygning, til
hvilken de dog støder lige op.
Fig. 2 viser Grundplanen til en større heste
skoformig Bygning nærmest efter dansk eller syd
svensk Mønster. I Fl øien tilvenstre er Fjøset med
Plads for 66 Kreaturer foruden Foderkammer og
Plads for nogle Kalve og Fjærkræ. Kreaturerne er
stillet i Rader tværtover Fjøset, og er her tænkt
anvendt ophøiet Fodergang. Skal den gjøres ned
sænket, maa Bredden forøges med 0,7 m., hvilket
for 3 Fodergange gjør en samlet Forøgelse af Fløi
ens Længde af ca. 2 m. I den anden Fløi er Stal
den med Plads for 18 Heste foruden en Reserve
stald med Rum for Følhoppe og syge eller fremmede
Heste; desuden findes her Hakkelsehus, Sælekammer
og Vognbod. Ladebygningen, som forbinder begge
Fløiene, er udelukkende bestemt for Korn. Tvært
igjennem Huset gaar 2 aabne Tværgange, hvilke
atter er forbundne med en Langgång mellem Stolpe
rækkerne midt inde i Bygningen. Maskinhuset ligger
paa Bygningens Bagside, men er trykket saa langt ind,
at det støder til Langgangen. I disse aabne Gange
kjøres Kornet ind og læsses af til begge Sider, ind
til man er kommet op i en Høide af 2 m., da Af
læsningen ovenfra begyndes. I Lighed med, hvad
der er vist paa Plade 30, tænkes nemlig ogsaa her
Kjørebroer lagt op i Fløienes Røst og fortsættes
efter hele Bygningens Længde. De aabne Gange
benyttes til Tærskning, idet Maskinen kan faa sin
Plads i begge Tværgjennemkjørslerne, hvorved der
altid bliver en kort Transport paa Kornet hen til
denne. Forudsat Bygningen faar en Høide af 6,5 m.,
vil Laden afgive Plads til ca. 2000 Hektol. utærsket
Sæd. Den aabne Firkant, som paa 3 Sider be
grændses af disse Bygninger, lukkes delvis ved en
4de, nemlig Svinehus og Vedbod, og for at faa den
fuldstændig afsondret, sættes fra denne hen til Fløi
ene et Stakit, forsynet med brede’Porte. Hele Fir
kanten planeres og brolægges, dog saaledes, at der
bliver en svag Skraaning fra samtlige Huse hen
imod det i Midten anbragte Gjødselskur, rundt dette
anlægges en Rendesten, der modtager og bortfører
alt Tag- og Flomvand, uden at det kan trænge ind
i Gjødselskurets Bund. Tvært over hele Gaards
pladsen mellem begge Fløiene og lige ind til Laave
væggen er et Skjærmtag, hvilende paa Stolper, hvor
under de Arbeidsk] øretøier kan skyves ind, som
dagligdags mest benyttes. For andre Arbeidsvogn e
og Slæder er derimod en særegen Vognbod i Stald
fløiens ene Ende.
Fig. 3 (19 X 80 m.) viser en temmelig stor
Udhusbygning for 96 Kreaturer og 20 Heste. Kjøre
broen tænkes i Husets ene Ende at gaa op i Røstet,
men med den store Bredde kan den, som forhen
nærmere omtalt,- forgrene sig for atter henimod den
anden Ende at gaa sammen, hvorved man kan kjøre
rundt og slippe at vende. I Fjøset bliver Baas
raderne saa lange, at de er skaaret tvært over ved
en Gang, saa der bliver 12 Kreaturer i hver af
Raderne paa hver Side af denne. Hen tii denne
Gang skuffes al Gjødselen, der her paalæsses Vog
nen og trilles ud til et Gjødselskur paa Husets
Bagside. Ogsaa her er Kornladen gjennemskaaret
af en Tværgang, der henimod Husets Bagside for
grener sig forbi det her værende Maskinhus. For
uden til Indkj øring og Aflæsning af Kornet benyt
tes Gangen som Tærskeplads og tillige til Hakkelse
skjæring. Baade her og i foregaaende Tilfælde kan
det dog være nyttigt at have en anden Laave i
Husets 2den Etage, hvilken for Tilfældet kan be
nyttes til Rensning af Kornet m. m.
I de følgende 10 Plader er vist endel fuldstæn
digere Tegninger til Udhusbygninger, idet ogsaa
Facader og nogle Snit er medtagne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
