Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Meierier (Plade 39—44)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 r
Meierier.
Hvor Landmanden ikke ved direkte Melkesalg
kan skaffe sig Indtægt af sit Fjøs, maa han i Rege
len indrette sine Huse paa videregaaende Behand
ling af Melken, idet lian først skiller den ud i sine
Produkter Smør og Ost for som saadanne at bringes
paa Markedet. Melkeproduktionen har i den senere
Tid hos os gjort store Fremskridt, men nåar vi tæn
ker over, hvorledes vort Land i særlig Grad egner
sig for Kreaturhold, og vi samtidig ved, at der endnu
indføres Smør og Ost for 3,5 Millioner Kroner aar
lig, medens Eksporten kun dreier sig om 0,6 Million
Kroner, vil det vistnok medgives, at der staar over
ordentlig meget igjen, før Udviklingen paa dette
Feldt har naaet det Stadium, den ifølge Landets
naturlige Beskaffenhed bør have. Med en stigende
Smør- og Osteproduktion stiger ogsaa Fordringerne
til den Vare, som leveres. Hos os .er man i saa
Henseende endnu for lidet nøieregnende, og paa de
enkelte og smaa Gaardsbrug er det næsten umuligt
at byde Melken saadanne Lokaler og en saadan Be
handling, at virkelig «fin Vare» kan præsteres, og
jo mindre Kvantumet er, som skal behandles, desto
mindre vil Nettofortj enesten ogsaa blive, idet Drifts
udgifterne bliver forholdsvis store. Erkj endelsen
heraf har ledet til Oprettelsen af Fællesmeierier,
hvis Antal er i stadigt Stigende udover de forskjel
lige Landsdele, og nåar man ved disse har en større
Melkemængde at raade over, kan man ved Meieriets
Anlæg lade omtrent alle Hensyn ske Fyldest. I
det følgende gaaes ogsaa ud fra, at intet behøver
at spares i saa Henseende.
Ved Beliggenhed en maa man sørge for, at
det kommer paa en tør og fast Grund, som, hvor
der skal ystes Fedost, særlig egner sig til Anlæg
af gode Kjældere; dernæst maa det ligge saa frit,
at der er god Luftvexling, uden at Bygningen ud
sættes hverken mod Sol eller Vind. Kan den der
for komme i Ly af nogle høistammede og løvrige
Træer, er dette en Fordel. Videre bør det ikke ligge
i Nærheden af Myrer eller andre Steder, hvorfra
Taage eller uren Luft kan opstaa. Der maa være
rigelig Adgang til koldt og klart, helst lindende
Kildevand ; nødes man alligevel til at benytte Brønd
vand, føres dette ved et Pumpeværk, som drives af
Meieriets Dampmaskine, til en Jernbeholder oppe
paa Meieribygningens Loft, hvorfra det atter i Rør
ledninger føres hen til de Steder, hvor det skal be
nyttes. Endelig maa det ligge i Nærheden af en
Vei, saa Adgangen bliver saa let som muligt for de
forskj ellige Leverandører.
Størrelsen maa for det første være afpasset
efter det Melkekvantum, som skal behandles, dernæst
efter det valgte Meierisystem og endelig efter, hvor
vidt Meieripersonalet skal have sin Bolig her eller
ikke.
Af Materialer maa Mursten gives saa stor
Anvendelse som muligt baade i Yægge og Gulv, men
man iagttage da for de førstes Vedkommende at
bygge af hul Mur med brede, lukkede Kanaler. Bru
ges Graasten, mures Væggene op i tør Mur, der fu
ges med Cement udvendig og indvendig afrappes med
cementblandet Kalkmateriale, da en kompakt Graa
stensmur vil gjøre Luften for tung og kvalm. Træ
er paa Grund af sin Uvarighed det mindst tjenlige
Materiale, men ikkedestomindre endnu det alminde
ligste; skal det dog ikke for snart ødelægges af
Damp og Fugtighed, maa det gjentagende Gange
olies og ferniseres, ligesom der sørges for en rigelig
Ventilation. Vi skal dernæst gaa over til Bygnin
gens enkelte Dele og begynder udenfra med:
Trappen. Der er tidligere anført, at en nogen
lunde rummelig og med Tag forsynet udvendig
Trappe i ikke ringe Grad befordrer Renligheden i
Huset, idet meget af den Smuds og Søle, som ellers
vilde blive trukket ind, bliver liggende igjen ude.
Dette er især af Vigtighed i en Meieribygning, hvor
Renligheden maa iagttages til det Yderste, og denne
Trappe vil tildels ogsaa kunne afgive Plads for
tømte Melkespand m. ra., der ellers vilde optage
Plads inde i Huset. Undertiden indrettes den ogsaa
saaledes, at man kan kjøre lige ind til den, og dens
Høide gjøres isaafald lig Melkevognens Høide, saa
at man indskrænker Løftningen af de fyldte Melke
spand til det mindst mulige.
Gangen. Af mange Grunde er det ønskeligt,
for ikke at sige nødvendigt, at have en særegen Gang
foran de øvrige Lokaler. Der maa være en Plads
for Trappen op til Loftet eller 2den Etage og Nedgang
til Kjælderen. Skal Meieriet modtage Melk fra flere
Gaarde, er det ikke heldigt at have Veining inde i
noget af de nævnte Lokaler, men har man en lidt
rummelig Gang, kan dette Arbeide passende udføres
her. Man anbringer derfor en Vægt og en Pult eller
paa Væggen lige ved Vægten en Trætavle, hvor den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
